Tredje kvartal udviklede sig som ventet på både omsætning og indtjening, skriver it-selskabet Trifork i fredagens regnskab for tredje kvartal.
– Tredje kvartal var et solidt kvartal præget af betydelige nye kontrakter på trods af et fortsat udfordrende forretningsmiljø i den private sektor. Vi gjorde yderligere fremskridt med vores strategi om at blive en mere produkt- og platformdrevet virksomhed, udtaler selskabets topchef, Jørn Larsen, i regnskabet.
Omsætningen steg 4,7 pct. til 49,3 mio. euro fra 47,1 mio. euro i tredje kvartal 2024.
Driftsoverskuddet steg desuden til 3,4 mio. euro. fra 1,1 mio. euro., mens overskuddet før skat steg til 2,5 mio. euro fra 2 mio. euro.
Trifork præciserer i regnskabet forventningerne til 2025 og ser nu en omsætning på 217,5-222,5 mio. euro og et driftsresultat, EBIT, på 16,5-19,0 mio. euro.
Tidligere ventede Trifork en omsætning på 215-225 mio. euro og et driftsresultat, EBIT, på 14,5-19,5 mio. euro.
Tabel over Triforks regnskab for tredje kvartal af 2025:
| Mio. euro | Q3 2025 | Q3 2024 | 9M 2025 | 9M 2024 | FY 2024 | 
| Omsætning | 49,3 | 47,1 | 161,9 | 150,0 | 205,9 | 
| EBITDA | 7,4 | 5,3 | 19,5 | 16,3 | 24,7 | 
| EBITA | 4,7 | 2,4 | 11,2 | 8,0 | 13,2 | 
| EBIT | 3,4 | 1,1 | 7,3 | 4,5 | 8,2 | 
| Nettoresultat | 1,6 | 1,6 | 2,7 | 5,2 | 17,9 | 
Triforks forventninger til 2025
| Mio. euro | Ved Q3 2025 | Ved Q2 2025 | Ved Q1 2025 | Ved FY 2024 | 
| Omsætning | 217,5-222,5 | 215-225 | 215-225 | 215-225 | 
| EBIT | 16,5-19,0 | 14,5-19,5 | 14,5-19,5 | 14,5-19,5 | 
.\˙ MarketWire
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER 
 