USA’s præsident Donald Trumps medieselskab, Trump Media, flyver op med over 10 pct. i formarkedet tirsdag, efter at Financial Times har berettet om planer om at investere 3 mia. dollar i kryptovalutaer.
Ifølge Financial Times kan planerne meget vel blive annonceret snart, da der senere på ugen afholdes et stort kryptoevent i Las Vegas, hvor den amerikanske vicepræsident, JD Vance, og Trump-sønnerne Donald Jr. og Eric forventes at skulle på talerstolen.
Hos Trump Media har man dog tilsyneladende ikke meget tilovers for historien.
– Financial Times har åbenbart dumme skribenter, der lytter til endnu dummere kilder, lyder det fra selskabet i en udtalelse ifølge Investing.com.
Ikke desto mindre sendes aktien i Trump Media op med 10,9 pct. til 28,52 dollar i formarkedet tirsdag.
.\˙ MarketWire
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER