Verdens bedste analytiker: 3 aktier du bør eje

Hver dag udsender verdens finanshuse hundredvis af købs- og salgsanbefalinger på aktier, men ofte rammer de ikke plet. Det gør til gengæld Richard Davis fra virksomheden Canaccord Genuity, der er håndterer investeringer fra verdens ultra-rige. Forskellige analyse-sites placerer således Richard Davis som en af verdens absolut bedste analytikere med en hitrate på over 80% (316 hits ud af 386 anbefalinger) og med et gennemsnitligt afkast på hver af sine investeringsforslag på intet mindre 43%.

Daytrader.dk følger Richard Davis’ anbefalinger og kan således konstatere, at han inden for den seneste uge er kommet med 3 købsanbefalinger på amerikanske aktier med gode muligheder i opadgående retning.

Det drejer sig om:

Everbridge (EVBG) : Nuværende kurs: 77,4 USD, Davis’ kursmål: 90 USD (upside: 16%): En amerikansk virksomhed, der udsender alarm-underretning til folk i forbindelse med orkaner, jordskælv, terror m.m. Virksomhedens data bruges blandt andet sammen med avancerede software-løsninger såsom korttjenester etc., hvor brugerne nemt kan få overblik over trusler i bestemte områder. Aktien kan købes hos Saxo Bank.

HubSpot (HUBS) : Nuværende kurs: 145 USD, Davis’ kursmål: 170 USD (puside: 17%): En virksomhed med hjemsted i USA, der tilbyder en række analyseværktøjer inden for marketing, salg og kundeservice. Virksomheden har mere end 68000 kunder fordelt over 100 lande. Aktien kan købes hos Saxo Bank.

Twilio (TWLO) : Nuværende kurs: 92 USD, Davis’ kursmål: 125 USD (upside: 35%): Twilio giver softwareudviklere mulighed for at foretage og modtage telefonopkald, sende og modtage tekstbeskeder ved hjælp af Twilios såkaldte API’er. Twilios service bruges blandt andet af Facebook og andre af verdens største software-giganter. Aktien kan købes hos Saxo Bank.

FLERE NYHEDER SOM DENNE MED KONKRETE TIPS? SKRIV DIG OP TIL VORES NYHEDSBREV

Richard Davis’ evner som analytiker er sammenlignet med mere end 5000 kollegaer og her rangerer Richard Davis som nummer 1. Som analytiker rejser han mere end 200 dage om året for at mødes med de virksomheder, som han analyserer, og han har på den baggrund udsendt mere end 2500 analyser, de fleste i løbet af sine 10 år hos Canaccord Genuity.

Twilios aktiekurs er faldet på det seneste, men det har ikke ændret Richard Davis’ positive syn på aktien.