Ørsted overvejer at rejse ny kapital for cirka 37 mia. kr. – NY

Ørsted overvejer at sælge nye aktier for op til 5 mia. euro for at styrke kapitalgrundlaget, hvilket kan påvirke aktiekursen på kort sigt.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 11. august 2025

Energiselskab Ørsted overvejer at sælge nye aktier for op til 5 mia. euro – cirka 37 kr. – i en emission for at styrke selskabets kapitalgrundlag.

Det oplyser kilder til Bloomberg News.

Planen kan ifølge nyhedsbureauet blive annonceret allerede de kommende uger, skrev Bloomberg fredag aften.

En eventuel aktieemission vil give eksisterende aktionærer mulighed for at købe yderligere aktier i forhold til deres nuværende beholdninger.

Hos den amerikanske storbank Citi vurderer analytiker Jenny Ping, at oplysningerne vil sætte Ørsted-aktien under pres på den korte bane. Kapitalforhøjelsen udgør omkring 30 pct. af Ørsteds nuværende markedsværdi, og for at skabe tilstrækkelig appetit på aktiesalget blandt investorerne ser Citi risiko for, at tegningskursen ved emission vil blive sat under udbudskursen på 235 kr., dengang Ørsted gik på børsen.

Med et eventuelt aktieudbud vil Ørsted koble sig på andre europæiske energiselskaber, blandt andet Storbritanniens National Grid og spanske Iberdrola, der har rejst milliarder gennem aktiesalg siden starten af sidste år, noterer Bloomberg News.

Ørsted kommer med regnskab på onsdag.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER