Nilfisk ser fortsat usikkerhed relateret til told i 2026

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 19. februar 2026

Danske Nilfisk, der producerer rengøringsmaskiner, var i 2025 udfordret af forhøjede toldsatser, og ændrede handelsbarrierer er også en usikkerhed i 2026.

Det oplyser Nilfisk i regnskabet for 2025, der udover told også var påvirket af negative valutakurseffekter.

Det ramte omsætningen, der faldt til 996,3 mio. kr. fra 1027,9 mio. kr., viser årsregnskabet fra Nilfisk torsdag morgen.

Analytikerne havde ifølge Bloomberg News ventet en omsætning på 1010 mio. kr., fremgår det af data fra Bloomberg News.

Den organiske vækst opgøres til 0,2 pct. i 2025, mens den rapporterede vækst faldt med 3,1 pct. Udover valutakurseffekter påvirkede salget af den amerikanske højtryksrenseforretning den samlede vækst, skriver Nilfisk.

I 2026 venter Nilfisk en organisk vækst i intervallet negative 1 pct. til plus 2 pct., ud fra antagelsen om at handelskonflikter ikke forværres.

EBIT-marginen før særlige poster, der i 2025 faldt til 6,8 pct. fra 7,4 pct., ventes i 2026 understøttet af et øget fokus på profitabilitet og initiativer, der skal modvirke toldeffekter. I 2026 venter Nilfisk en EBIT-margin før særlige poster i niveauet 7 til 9 pct.

– 2025 var et år med fokuseret eksekvering og klare beslutninger. Trods eksterne forstyrrelser og varierende markedsvilkår på tværs af regioner formåede vores teams at være tæt på kunderne, styrke vores omkostningsbase og fastholde fremdriften i vores strategiske roadmap, udtaler selskabets topchef Jon Sintorn.

– Vi har forbedret vores konkurrenceevne i Nordamerika, styrket vores driftsmodel og gennemført strukturelle effektivitetstiltag. Som resultat afslutter Nilfisk året stærkere, mere konkurrencedygtig og bedre positioneret for fremtiden, fortsætter Jon Sintorn i regnskabet.

Tilbage i december modtog Nilfisk et opkøbstilbud fra tyske Freudenberg på 140 kr. per aktie svarende til en præmie på 35,9 pct. i forhold til lukkekursen dagen inden offentliggørelsen af tilbuddet.

Aktien har siden da handlet omkring budprisen, og af torsdagens regnskab fremgår det, at det anbefalede tilbud fortsat er underlagt aktionærernes gennemgang samt regulatoriske processer.

Tabel over Nilfisks regnskab for fjerde kvartal 2025:

Mio. euro FY ’25: FY ’24:
Omsætning 996,3 1027,9
Organisk vækst (%) 0,2 1,2
EBITDA FSP 129,2 135,8
EBITDA-margin FSP (%) 13,0 13,2
EBIT-margin FSK (%) 6,8 7,4
Nettoresultat -36,7 35,4

Nilfisks forventninger til 2026:

% Ved Q4 ’25:
Organisk vækst -1 til 2
EBIT-margin FSP 7 til 9

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER