H+H Q4: Presses fortsat af svære vilkår – ekstremt vejr koster i det nye år

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 26. februar 2026

Byggematerialevirksomheden H+H International var i fjerde kvartal fortsat presset af svære markedsforhold, og i 2026 er der ikke umiddelbart udsigt til bedring, hvor også dårligt vejr kommer til at koste.

Det beretter H+H i forbindelse med sine foreløbige tal for 2025, hvor der også præsenteres forventninger til det nye år.

Omsætningen i fjerde kvartal faldt til 611 mio. kr. fra 649 mio. kr. i samme periode året forinden, og i driften, EBIT før særlige poster, skrumpede overskuddet til 19 mio. kr. fra 36 mio. kr. i fjerde kvartal 2024.

For hele 2025 gik den organiske vækst i nul med en omsætning på 2929 mio. kr., mens driftsoverskuddet, EBIT, voksede til 112 mio. kr. fra 63 mio. kr.

– Markedsforholdene for nybyggeri af boliger var fortsat udfordrende i 2025, men vi formåede alligevel at forbedre vores EBIT før særlige poster, lyder det fra Jörg Brinkmann, som er administrerende direktør i H+H, i meddelelsen.

Lyspunkterne var Polen, Storbritannien og Schweiz, som “viste meget stærke resultater”, mens der fortsat tabes penge på det tyske marked, selv om H+H har skruet ned for omkostningerne i landet.

I 2026 spår H+H uændrede markedsvilkår. Dertil ventes ekstremt vintervejr at koste i det nuværende første kvartal og dermed på prognosen for hele året.

H+H venter i år en organisk vækst i omsætningen i lokal valuta på minus 5 til 0 pct. og et driftsresultat (EBIT) før særlige poster på 50 til 100 mio. kr.

– Vi fortsætter med at opbygge vores forretninger i Polen, Storbritannien og Schweiz gennem operationel disciplin, marginbeskyttelse og den fortsatte udrulning af vores Home-program, så vi er klar til at udnytte den øgede efterspørgsel, når markederne forbedres, siger Jörg Brinkmann videre og fortsætter:

– I Tyskland vil vi fortsætte med at styrke vores regionale markedspositioner og have et klart fokus på at generere likviditet.

H+H-aktien falder torsdag eftermiddag 5,8 pct. til 79 kr.

Tabel for H+H Internationals foreløbige tal for 2025:

Mio. kr. Q4 2025 Q4 2024 FY 2025 FY 2024
Omsætning 611 649 2743 2747
EBIT før særlige poster 19 36 112 63
EBIT 5 -557 41
Nettoresultat -28 90 -665 -50
Organisk omsætningsvækst (pct) -5 6 0 0

H+H Internationals forventninger til 2026:

Mio. kr. Ved FY 2025
Organisk omsætningsvækst (pct.) -5 til 0
EBIT før særlige poster 50-100

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER