Abercrombie & Fitch brager i vejret i formarkedet: Opjusterer forventninger trods told

Abercrombie & Fitch hæver forventningerne til året trods told, hvilket sender aktien op med 27 pct. i formarkedet, da selskabet har reduceret sin afhængighed af kinesiske varer.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 28. maj 2025

Det amerikanske tøjmærke Abercrombie & Fitch tordner onsdag i vejret, efter at selskabet har løftet forventningerne til året trods told.

Det sender aktien op med hele 27 pct. i formarkedet.

Abercrombie, der også står bag mærket Hollister, venter nu en omsætningsvækst på 3-6 pct. mod tidligere 3-5 pct. trods en indregnet påvirkning fra toldudgifter på 50 mio. dollar.

Abercrombie er – trods påvirkningen fra Donald Trumps toldkrig – godt stillet, da selskabet ifølge Bloomberg News gennem de sidste par år har arbejdet på at nedbringe sin afhængighed af kinesiske varer.

Selskabets import fra Kina udgjorde i 2024 7 pct. mod 13 pct. for to år siden.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER