Aktiehandel: Her er den bedste divergens-indikator

Udgivet : 16 February 2019

Som både langsigtet og mere aktiv trader bruger man ofte såkaldt divergens til at beslutte, hvornår man skal gå ind i en handel.  Divergens opstår, når en bestemt teknisk indikator og prisen på et aktiv er på vej i modsatte retninger. Man siger da, at de divergerer, altså afviger eller fjerner sig fra hinanden.

De fleste tradere bruger enten RSI-indikatoren, Stochastics-indikatoren eller ROC-indikatoren til at beslutte, om der er divergens, og alle tre indikatorer kan findes på de fleste handelsplatforme. For eksempel hos Saxo Trader eller hos Markets.

Indikatoren indsættes ganske enkelt på kursgrafen på det aktiv man vil handle (f.eks. en aktie eller et indeks), og hvis kurgrafen bevæger sig modsat indikatoren, ser man det som et signal til handel.

Vil du daytrade? Vi anbefaler handelsplatformen Markets til aktiv trading Se mere

Alle tre indikatorer forsøger at vurdere momentum i en kursgraf ud fra forskellige metoder. Stochastic-indikator gør det ved at sammenligne lukkekursen i forhold til kursbredden over en bestemt tidsperiode. På den måde kan indikatoren vise, om lukkekursen begynder at ligge højere og højere, så man dermed kan antage, at der er et opadgående momentum i en graf. Eller – omvendt – om lukkekursen sker lavere og lavere i kursintervallet, så aktiekursen dermed er ved at tabe fart.

Sommetider sker det, at en kursgraf stiger, samtidig med, at det underliggende momentum rent faktisk er faldende. Hermed opstår der divergens (se nedenstående kursgraf). Den tekniske trader bruger da momentum-indikatoren til at ”afsløre” en underliggende svaghed i grafen, og han vil sælge ud eller gå short.

Prisen former en dobbelttop, samtidig med at den stokastiske oscillator laver en lavere top. Dette betragtes af mange tradere som et salgssignal.

Man behøver ikke at forstå detaljerne i, hvordan RSI, Stochastic og ROC fungerer for at kunne handle på baggrund af indikatorne. Det vigtigste er, at man formår at se afvigelsen, altså divergensen.

Men hvilken af af de tre indikatorer er bedst? RSI, Stochastic eller ROC?

Den engelske trader Joe Marwood har specialiseret sig i at teste indikatorer og strategier, og han har testet de tre indikatorer på store amerikanske aktier i S&P500-indekset. Han har testet de tre indikatorer både i forhold til at gå lang (købe) og til at gå kort i aktierne, og han har sammenlignet dem med et benchmark i S&P500, der viser, at den gennemsnitlige aktie i indekset stiger 0,11% på tre dage, 0,18% på fem dage og 0,39% på 10 dage.

Vil du daytrade? Vi anbefaler handelsplatformen Markets til aktiv trading Se mere

Han har dernæst lavet en algoritme, der sætter en handel igang, når prisen på den enkelte aktie laver en ny top eller bund, samtidig med, at indikatoren viser den modsatte trend (divergens) på en dagsgraf. På den måde har Joe Marwood testet over 10.000 handler for hver indikator.

Resultatet viser først og fremmest, at det ikke kan betale sig at bruge indikatorne til at finde ”short”-positioner i markedet. Her kæmper man som trader mod den generelle opadgående trend i markedet, og den lille fordel man regner med at kunne få ved hjælp af indikatorerne bliver for det meste udlignet af markedet samlede tendens til at stige. Testen viser også, at man får det bedste resultat ved at holde aktien længst muligt – nemlig i 10 dage efter divergensen er opstået.

  1. RSI-divergens viser afkast på 0,97% efter 10 dage mod benchmark på 0,39%
  2. Stochastic-divergens viser afkast på 0,57% efter 10 dage mod benchmark på 0,39%
  3. ROC-divergens viser afkast på 0,69% efter 10 dage mod benchmark på 0,39%

Som det ses af ovenstående, er RSI-indikatoren dermed erklæret som den bedste i forhold til at give signal, når det kommer til divergens.

Joe Marwood er dog generelt ikke imponeret over resultatet.

”Ingen af strategierne giver en signifikant edge,” skriver han, og uddyber, ”En god portion af afkastet bliver skabt af den underliggende opadgående trend i markedet”.
Selvom brug af RSI giver det bedste resultatet, så konkluderer Joe Marwood, at resultatet er ”svagt og ikke giver anledning til en selvstændig strategi”. Han mener derfor, at RSI skal kombineres med andre signaler, før man for alvor kan bruge indikatoren.

Vil du daytrade? Vi anbefaler handelsplatformen Markets til aktiv trading Se mere

Har man derimod en god, virksom strategi, og leder man efter en yderligere edge, der kan skyde handlen i gang, så bør man gå med RSI-indikatoren, når det kommer til divergens. For eksempel kan man bruge det i forbindelse med såkaldte dobbelttoppe i kursgrafen. Dette kan måske give den yderligere edge, der savnes.

image_pdfimage_print
Del denne artikel
  • 8
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
    8
    Shares

Kommentarer

  • Relateret
  • Seneste
  • POPULÆRE