Markedet er steget 10%. Nu sker dette typisk.

Udgivet: 11. april 2024

Markedet er steget med 10% i årets første kvartal, og når kurserne stiger meget over nogle måneder, så er det ofte mange investorer og tradere, som bliver nervøse. Er vi inde i en boble og skal markedet snart crashe? Det er nogle af de spørgsmål, som fylder meget, blandt andet på sociale medier.

Så spørgsmålet er, hvordan aktiemarkedet vil udvikle sig resten af året, når man tager den seneste, meget positive udvikling med i tankerne.

Ser man på historien, er svaret imidlertid klart: Over de sidste 40 år, havde det amerikanske SP500-indeks et to-cifret afkast i syv år. I seks af disse år steg markedet til et endnu højere niveau sidst på året.

Kun i 1987, som var det år, hvor Black Monday indtraf, så faldt indekserne til et lavere niveau. I to andre år (1986 og 2012), så steg det mindre end to procent efter det første kvartal. Men i de sidste fire år, altså i flertallet af årene, da steg SP500 til et langt højere niveau sidst på året, ifølge data fra investeringsmediet Motley Fool. Herunder er de kritiske år med to-cifrede afkast i første kvartal markeret med fed grøn eller rød skrift.

Få et tip, når vi ser en god børshandel i aktier og valutaVia Messenger-app
Afkast på SP500 siden 1983, for henholdsvis 1. kvartal og hele året. Kilde: Motley Fool og Ycharts

En anden positiv faktor, som kan spille ind i år, er at USA befinder sig i et valgår. I disse år er politikerne langt mere tilbøjelige til at poste penge ud i samfundet, eftergive gæld og vedtage lovforslag, som fører ekstra mange udgifter med sig. Dette kan på den korte bane have en positiv effekt på aktiemarkederne, da initiativerne medfører, at der er flere penge at gøre godt med.

Nedenfor kan du se en oversigt over, hvordan det er gået i et gennemsnitligt, amerikanske valgår, brudt ned på månedsbasis.

Historisk afkast vist på månedsbasis i år med amerikansk valg. Kilde: JD Henning.

Overordnet set er tendensen meget positiv i de år, hvor der er valg i USA. Dette er naturligvis udelukkende det historiske billede. Der kan være store udsving i forhold til gennemsnittet, og det bør man holde sig for øje, når man har med historiske sammenligninger at gøre.

Vi anbefaler handelsplatformen Markets til effektiv trading: Klik her

Køb, slap af og bliv rig?

Betyder det så, at man kan købe aktier, slappe af og se pengene vælte ind sidst på året?

Først og fremmest bør man gøre sig klart, at der altid er risiko for uforudsete begivenheder i aktiemarkedet, så der er naturligvis ingen garanti for, at aktiemarkedet resten af året vil udvikle sig, som det har gjort historisk.

Derudover bør man også tage højde for, at markedet løbende oplever korrektioner eller “pullbacks”. Markedet taber mindst 5% én eller flere gange på et år. Og det er der ikke noget usædvanligt i.

Oversigten herunder viser, hvor ofte markedet trækker sig tilbage i løbet af et år.

Kilder: Money.com og Charlie Bilello.

Som man kan se ovenfor, så kommer der i gennemsnit en “mini-korrektion” på minimum 5% cirka en gang om året, og en korrektion på 10% cirka hver gang der går 1,5 år. Vi har endnu ikke haft en korrektion på 5% i år.

Derfor kan man med udgangspunkt i statistikken konkludere, at der er en pæn risiko for, at vi vil se en korrektion på minimum 5% inden året er slut, men at der samtidig en god sandsynlighed for, at vi kan ende aktieåret på et højere niveau end nu.

Du kan handle de vigtigste aktier på det amerikanske aktiemarked ved at købe, eller shorte, SP500-indekset på handelsplatformen Markets 

Vi anbefaler handelsplatformen Markets til effektiv trading: Klik her
image_pdfimage_print
Del denne artikel