Barclays ser “højst attraktivt” indgangspunkt i amerikanske aktier – GENT

Udgivet: 18. marts 2026

Efter en periode med kursfald og sidelæns handel signalerer de amerikanske aktier nu det stærkeste købssignal i næsten et år.

Det er vurderingen hos Barclays, skriver Bloomberg News.

Investeringsbankens “Equity Timing Indicator” er nemlig faldet til sit laveste niveau siden april sidste år, da USA’s præsident, Donald Trump, skræmte investorerne med markant straftold på næsten alverdens lande.

I negative 8,3 point er indikatoren nu ifølge chefstrateg Alex Altmann nu ved tærsklen af et “højst attraktivt” niveau for at gå ind i aktiemarkedet.

Indikatoren, som måler 19 forskellige forhold fra markedet og økonomien, har typisk signaleret et dårligt afkast, når det har været over 7, mens det omvendte har være tilfældet under minus 7.

Mellem negative 7 og negative 8 har der i 92 pct. af tilfældene siden 2015 været et positivt afkast og i de efterfølgende 42 dage har det i snit været på næsten 7 pct.

De amerikanske aktier er siden årets start, målt på S&P 500-indekset, faldet med knap 2 pct., og det ligger nu næsten 4 pct. under sin seneste rekord fra slutningen af januar.

De foregående tre kalenderår er S&P 500 steget med henholdsvis 16 pct., 23 pct. og 24 pct.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel