Pandora/Jefferies: Sænker kursmål til 480 kr. fra 530 kr. – NY

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 23. marts 2026

Pandora får sænket sit kursmål til 480 kr. fra 530 kr. hos børshuset Jefferies, som samtidig holder fast i sin holdanbefaling.

– Pandoras resultater for første kvartal ventes at bekræfte et stabilt salg, hvilket er i tråd med den flade omsætning, der blev rapporteret for regnskabsåret, lyder det fra analytikerne hos Jefferies i et analysenotat.

Men samtidig presses marginerne af, at sølvprisen over det seneste år er skudt gevaldigt i vejret. Prisen på det ædle metal er steget godt 58 pct. bare de seneste seks måneder.

– Pandora befinder sig nu i en klemme, hvor et stadigt stigende pres på bruttomarginen falder sammen med en hastigt forværret situation for forbrugere med lavere indkomster, skriver analytikerne.

Smykkeaktien er alene i 2026 dykket med 31 pct. Mandag går det dog frem med 10,1 pct. til 485,10 kr., da sølvprisen tidligere på dagen lå med et fald i samme størrelsesorden.

– Vi mener, at det største problem vil være en langvarig tilbageholdenhed over for at investere i selskabet på baggrund af udviklingen i sølvprisen. Det betyder, at selv om sølvprisen falder, og aktien stiger på grund af det mekaniske momentum fra regnskabstallene, vil investorernes interesse kun langsomt vende tilbage, skriver Jefferies i notatet, som er udsendt mandag.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER