Bitcoin stryger igennem 11.000 dollars – her er grundene

Bitcoin er i er de seneste dage strøget igennem kursniveauet 11.000 dollars. Det sker samtidig med, at antallet af aktive adresser på bitcoin-netværket slår rekord og nu ligger på næsten 30 mio. adresser. Samtidig slår netværkets såkaldte hashrate også rekorder – hashraten angiver netværkets beregningskraft.

Flere større virksomheder forøger nu deres beholdning af bitcoin. Senest er det den amerikanske børsnoterede mobilbetalingstjeneste Square, som har købt for 50 mio. dollars bitcoin. Det er en investering, som repræsenterer 1% af Squares samlede aktiver, og det er ifølge virksomheds økonomidirektør, Amrita Ahuja, foretaget med det udgangspunkt, at ”bitcoin har potentialet til at blive en mere allestedsnærværende valuta i fremtiden”. Square er stiftet af blandt andre Jack Dorsey, som også er kendt for at have grundlagt Twitter.

Disse positive nyheder har givet en stærk, positiv opadgående strøm i markedet, og den kendte tekniske analytiker Peter Brandt skriver til sine følgere, at bitcoin-grafen ”giver et stærkt købssignal”, mens andre aktører spekulerer i, hvorvidt Twitter, Apple, PayPal eller andre vil være det næste børsnoterede firma, der vil investere i bitcoin. Dette er dog mere spekulation end reelle facts, hvilket egentlig er ganske betegnende for debatten omkring kryptovaluta.

Tidligere på måneden skrev analytikeren Raoul Pal, at en periode med konsolidering i bitcoin – som den vi er inde i nu – altid er blevet efterfulgt af et stort ryk, enten opad eller nedad. Samtidig er bitcoin omvendt korreleret med dollaren, da dens pris angives i dollar, og det betyder, at også makroøkonomiske faktorer kan spille ind på bitcoin-prisen. Der har i de seneste dage i USA været tale om yderligere stimulus-pakker til den trængte amerikanske økonomi, og det vil diktere dollarens udvikling i de kommende uger – og dermed også påvirke bitcoin.

Du kan investere i Bitcoin, Ethereum, Ripple, m.fl. hos Markets. Se mere her

Herunder kan du på grafen se den aktuelle udvikling for bitcoin:



En usikkerhedsfaktor for bitcoin er, at kryptovalutaen igennem det meste af 2020 har vist sig at være korreleret med aktiemarkederne, eksempelvis det amerikanske SP500-indeks. Foreløbig er aktiemarkederne fortsat fint opad fremad mod valget, men kommer man ind i en periode med større usikkerhed frem mod valget, og eventuelle fald i aktiemarkedet, så kan noget af denne usikkerhed også smitte af på kryptovaluta-markederne.

”Indtil nu ser prisudviklingen i bitcoin ganske god ud, men der er usikkerhed i aktiemarkederne, som lader sig påvirke af stort set ethvert tweet, som Trump lægger op. I forbindelse med at valget kommer tættere på, er der en ting, man kan være helt sikker på, og det er, at volatiliteten vil stige”, skriver data-analyse firmaet Santiment.

Prisen på bitcoin er i år steget med 64%, og siden bitcoin-halveringen den 11. maj er prisen steget 30%.

Du kan investere i Bitcoin, Ethereum, Ripple, m.fl. hos Markets. Se mere her