En afdæmpet udvikling i de europæiske økonomi smitter af på den mængde fragt, der bliver sendt med DFDS.
Og det giver sig udslag i, at de samlede fragtmængder faldt 3,7 pct. i oktober til 3,6 mio. lanemeter i forhold til måneden sidste år. Justeret for ruteændringer endte fragtmængderne 5,7 pct. lavere.
– Nordsømængderne var lavere end i 2024 som følge af afdæmpede mængder på de fleste ruter. Middelhavsmængderne var lavere end i 2024 drevet af blandt andet en tilpasning af kapaciteten som følge af øget færgekonkurrence, skriver DFDS i opgørelsen.
Mængderne på Den Engelske Kanal endte også lavere end sidste år drevet af en nedgang i de samlede mængder på Doverstrædet. Mens Østersømængderne fortsat var højere end i 2024, mens mængderne på Gibraltarstrædet var lavere end i 2024 som følge af kapacitetsændringer.
Antallet af passagerer i oktober 2025 justeret for ruteændringer faldt 5,5 pct., når der justeres for DFDS’ salg af Oslo-ruten i oktober sidste år.
.\˙ MarketWire
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER