Scandinavian Tobacco holdt salget over 9 mia. kr. i 2025 men ser 2026 være under pres

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 4. marts 2026

Scandinavian Tobacco Group, STG, var under pres i fjerde kvartal 2025.

Omsætningen i koncernen, der laver cigarer, pibetobak og snusposer, landede i oktober, november og december på 2343 mio. kr., hvor analytikerkorpset havde ventet et mindre fald til 2414 mio. kr. i forhold til året før, hvor omsætningen i kvartalet endte på 2458 mio. kr.

For hele 2025 lød omsætning på 9002 mio. kr. mod ventet 9112 mio. kr.

I 2024 landede omsætningen på 9202 mia. kr. – og det var første gang, at nettoomsætning kom over de 9 mia. kr. Det er blandt andet købet af fynske Mac Baren, der har været med til at give tobakskoncernen medvind.

Den organiske vækst endte på negative 0,5 pct. i kvartalet.

– Valutakursudsving havde en negativ indvirkning på de rapporterede nettoomsætninger med over 4 pct. i kvartalet, oplyser STG i regnskabet for fjerde kvartal og dermed hele 2025.

Driftsmarginen, EBITDA, faldt til 19,5 pct. fra 24,3 pct. i fjerde kvartal 2024. Her var ventet en driftsmargin på 21,3 pct.

– Faldet i EBITDA-marginen før særlige poster blev primært drevet af en kombination af produkt- og markedsmiks samt øgede salgsfremmende udgifter i vores onlineforretning i Nordamerika, skriver STG og fortsætter:

– Ændringen i miks afspejler hovedsageligt stærk nettoomsætningsvækst for nikotinposer kombineret med lavere salg af røgetobaksprodukter.

I år venter STG en salgsvækst i faste valutakurser på mellem minus 2 og plus 2 pct. og en overskudsgrad målt på driftsresultat før af- og nedskrivninger, EBIT, og før særlige poster på 13,0-14,5 pct.

– Forventningerne afspejler, at de samlede markedsvolumener for maskinrullede cigarer i Europa vil falde med 3 pct., og forbruget af håndlavede cigarer vil falde med 4 pct. Stabilisering af vores markedsandele, vækst i detailhandlen i USA, prissætning og vækst i vores forretning med nikotinposer forventes at opveje volumenfaldet i vores kernekategorier for tobaksvarer, fremgår det af regnskabet.

Samtidig ser selskabet ændringer i forbrugeradfærd på tværs af produktkategorierne samt øget konkurrence, der påvirker prissætningen, hvilket ses som de største usikkerheder for udviklingen.

Forud for regnskabet havde analytikerne ventet en EBIT-margin på 15,6 pct. Det fremgår af estimater indsamlet af STG forud for regnskabet.

I 2025 lød salgsvæksten på negative 1,8 pct. til 9036 mio. kr.

Tabel for Scandinavian Tobacco Groups regnskab for fjerde kvartal 2025:

Mio. kr. Q4 2025 Q4 (e) 2025 Q4 2024 FY 2025 FY 2025 (e) FY 2024
Omsætning 2343 2414 2458 9036 9036 9202
Bruttoresultat f.s.p. 1021 – 1162 4001 – 4279
EBITDA f.s.p. 456 514 596 1791 2079 2079
EBIT 286 360 342 1142 1214 1380
Resultat før skat 221 – 292 878 – 1219
Nettoresultat 164 240 221 669 749 940
Udbytte pr. aktie (i kr.) – – 4,50 5,94 8,50

STG’s forventninger til 2026:

Ved FY 2025 2026 (e)
Omsætningsvækst i pct. Minus 2 til plus 2 –
Organisk vækst i EBIT i pct. 13,0-14,5 15,6
Frie pengestrømme i mio. kr. 950-1200 1024

(e): Estimater indsamlet af STG selv frem til den 26. februar blandt op til tre analytikere.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER