Det danske færgerederi DFDS har indgået en aftale med konkurrenten TT Line i Østersøen på den kombinerede fragt- og passagerrute Karlshamn-Klaipeda, som begge parter opererer i dag.
Aftalen giver desuden DFDS adgang til kapacitet på to TT Line-ruter: Klaipeda-Trelleborg og Klaipeda-Travemünde.
Der er tale om en såkaldt space charter-aftale, der gør det muligt for kunder at benytte den næste ledige sejlads på Karlshamn-Klaipeda uanset operatør. Alle kommercielle aktiviteter og relationer med kunder forbliver helt under hver operatørs kontrol.
– Den nye space charter-aftale øger frekvensen for kunder på Karlshamn-Klaipeda og udvider DFDS’ netværk. Aftalen vil også bidrage til at sænke emissioner, da den gør det muligt for hver operatør at reducere antallet af sejladser på Karlshamn-Klaipeda samtidig med, at det samlede udbud af sejladser for kunder øges, skriver DFDS i en meddelelse.
.\˙ MarketWire
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER