NNIT ansætter Claus Rydkjær som topchef – GENT

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 18. marts 2026

NNIT har fundet sin kommende topchef i Claus Rydkjær, der vil starte i jobbet den 7. april 2026.

Det fremgår af en meddelelse fra it-koncernen tirsdag aften.

Claus Rydkjær overtager stillingen fra Pär Fors, som tilbage i januar annoncerede sin afgang efter fem år som administrerende direktør i NNIT.

Den kommende topchef for NNIT har haft en karriere med en lang række stillinger inden for konsulent- og it-branchen.

Senest har han været kommerciel direktør i Iver Group. Før det var han blandt andet administrerende direktør i Accenture, i Mannaz Group og i Capgemini, ligesom han har været partner i Boston Consulting Group.

– NNIT går ind i en vigtig næste fase i eksekveringen af vores strategi med et stærkt fokus på at udvide vores internationale tilstedeværelse inden for life sciences og i den offentlige sektor i Danmark, udtaler bestyrelsesformand i NNIT, Carsten Dilling, i meddelelsen.

– Claus bringer mere end 25 års ledelseserfaring fra store konsulent- og teknologibaserede servicevirksomheder. Hans dybe forståelse for strategi- og væksteksekvering samt værdibaseret rådgivning gør ham til den rette person til at tage NNIT til næste niveau.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER