DSV har netop overtaget DB Schenker, og med det katapulteres det samlede medarbejderantal op over 160.000.
Det kan dog blive en kortvarig affære, for med et mål om årlige synergier for milliarder, er der udsigt til at sammenlægge jobfunktioner.
Det er en naturlig konsekvens at et opkøb og en proces, som DSV har været igennem mange gange før.
Over for TV2 afviser DSV-topchef Jens Lund dog at sætte antal på, hvor mange funktioner som ventes at blive overflødige, og som derfor står til at skulle afskediges.
– Det kommenterer vi aldrig på, siger han til TV2.
– Det er en konsekvens af en transaktion, lyder det.
DSV sigter aktuelt efter årlige synergier på 9 mia. kr. frem til udgangen af 2028 – dog ikke i det igangværende 2025. Hertil venter de samlede integrationsomkostninger for 11 mia. kr. i perioden.
En stor del af synergierne vil typisk komme fra sammenlægning af jobfunktioner, og dermed er der tale om administrationsfolk, som i den kommende tid vil blive skåret ned, forudser Mikkel Emil Jensen, der er senioranalytiker i Sydbank og følger selskabet tæt.
Omvendt forventer han, at man fortsat vil få brug for de mange “fodsoldater”.
– Det tager udgangspunkt i sammenlægning af faciliteter og administration, så det er driftssynergier. Her vil kommercielle synergier komme oveni, så DSV kan potentielt lave et tocifret niveau for synergier, når det kører, siger han videre.
Han uddyber, at han desuden ser synerginiveuaet være højere, end han oprindeligt havde sat næsen op efter.
.\˙ MarketWire
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER