Eli Lilly ser vægttabspille være kandidat til hurtig godkendelsesproces i USA

Eli Lilly forventer hastegodkendelse af deres vægttabspille Orforglipron af FDA, hvilket kan udfordre Novo Nordisk på markedet for vægttabspiller.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 30. oktober 2025

Novo Nordisk-rivalen Eli Lilly ser gode muligheder for, at godkendelsen af selskabets nye vægttabspille under udvikling kan komme under hastebehandling hos de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA.

Eli Lilly oplyser ifølge Reuters, at vægttabspillen møder tre ud af fire kriterier for FDA’s nye nationale prioritetsvoucher. Derfor vurderer selskabet, at det er en stærk kandidat til en betydelig fremskyndet godkendelsesproces.

Lilly oplyser, at det vil indsende sin godkendelsespakke for pillen, Orforglipron, til FDA i dette kvartal. Herefter vil FDA træffe beslutning om godkendelsesprocessen, lyder det fra det amerikanske medicinalselskab ifølge Reuters.

FDA annoncerede i juni et program, hvor lægemidler med national prioritet kan få afkortet godkendelsesprocessen fra ca. 10-12 måneder til 1-2 måneder.

Hvis Eli Lillys Orforglipron kommer med på den ordning, kan det betyde tidligere konkurrence for Novo Nordisk på vægttabspillemarkedet, som Novo står til at få første adgang til.

Novo ansøgte nemlig allerede i februar i år om godkendelse af en tabletbaseret udgave af fedmemidlet Wegovy, som er baseret på det aktive stof Semaglutid.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER