Meta-aktien dykker over 10 pct. efter kraftigt voksende omkostninger

Udgivet: 30. oktober 2025

Techgiganten Meta styrter ned med 12,4 pct. på det amerikanske aktiemarked torsdag, da analytikerne er blevet nervøse for selskabets kraftigt stigende omkostninger.

Det skriver Bloomberg News.

– Metas stigende omkostninger kan fortsætte med at lægge pres på driftsmarginen, da selskabets bedrifter inden for AI halter efter andre banebrydende sprogmodeller, skriver Bloomberg Intelligence.

Meta Platforms har i forbindelse med kvartalsregnskabet hævet sine forventninger til omkostningerne for hele året til 116-118 mia. dollar fra 114-118 mia. dollar, mens analytikerne ifølge Bloomberg News på forhånd ventede 115,63 mia. dollar.

Finanshuset Oppenheimer har nedjusteret sin anbefaling til “perform” fra “outperform”, med henvisning til at investeringerne i “superintelligens trods ukendte indtægtskilder, minder om udgifterne til Metaverse” tilbage i 2021/2022.

Investeringsselskabet Benchmark Company retter sin bekymring i samme retning, mens anbefalingen nedjusteres til “hold” fra “køb”. Investeringsselskabet skriver at, Metas afkast af investeringer er mindre sikkert i forhold til sammenlignelige konkurrenter, “herunder OpenAI, Google, Tesla og andre banebrydende AI-laboratorier”.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel