Eurozonen: Aktivitetsindeks løftes af overraskende industrifremgang

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 21. august 2025

PMI-barometeret over indkøbschefernes syn på aktiviteten i euroområdet steg uventet i august.

Det fremgår af den foreløbige opgørelse torsdag.

Det samlede PMI for eurozonen landede således på 51,1 mod 50,9 måneden før. Der var ifølge Bloomberg News ventet en indeksværdi på 50,6 blandt økonomerne.

Underindekset for industrisektoren steg til 50,5 fra 49,8 i juli, mens økonomerne havde ventet et fald til 49,5.

For servicesektoren faldt PMI’en en smule mere end ventet til 50,7 fra 51,0 måneden før. Der var ifølge Bloomberg News ventet et fald til 50,8.

Et indeks over 50 indikerer, at flertallet forventer fremgang, mens en aflæsning under 50 indikerer tilbagegang for sektoren.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER