Gubra/Kempen: Kursmålet sænkes til 650 kr. fra 700 kr.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 10. marts 2026

Børshuset Kempen har sænket sit kursmål for Gubra en smule til 650 kr. fra 700 kr.

Samtidig gentages den positive anbefaling “køb” dog også, fremgår det af data fra Bloomberg News.

Der er da også stadig langt op til kursmålet hos Kempen, hvis man sammenholder med mandagens lukkekurs på 355,40 kr., der var resultatet af et fald på 5,2 pct. over dagen.

Gubra er både fredag og mandag blevet trukket med ned – først af studiedata fra Zealand Pharma og sidenhen egne data fra eget studie.

Mandag fremlagde Gubra tal fra sit fase 1-studie med kandidaten ABBV-295, som udvikles sammen med Abbvie. Studiet viste et vægttab på knap 10 pct. efter 12 uger.

Det sendte indledningsvist aktien ned med omkring 20 pct., inden en nærlæsning af studiet mildnede investorerne.

Med det nye kursmål fra Kempen på 650 kr. indikeres der et potentiale på hele 82,9 pct. for Gubra-aktien.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER