Irsk Rockwool-konkurrent har fået en træg start på 2026

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 20. februar 2026

Den irske Rockwool-konkurrent Kingspan har fået en “træg” start på 2026 som følge af det hårde vintervejr på mange slutmarkeder.

Det skriver Kingspan i sit årsregnskab, hvor det dog også fremgår, at aktiviteten forventes at stige betydeligt i de kommende måneder.

I 2025 steg omsætningen 6,9 pct. til 9,20 mia. euro, hvilket er en spids under analytikerprognosen indsamlet af Bloomberg News på 9,22 mia. euro.

Handelsresultatet blev løftet med 5,3 pct. 955 mio. euro, hvor analytikerne kun havde sat næsen op efter en stigning til 949,4 mio. euro.

I indeværende regnskabsår venter Kingspan at nå et handelsresultat på cirka 1,05 mia. euro, hvilket er helt i tråd med analytikerkonsensus.

Kingspan venter, at væksten i handelsresultatet i perioden fra nu og frem til slutningen af årtiet vil overstige den, der er opnået de seneste år.

– I lighed med de seneste år varierer det generelle handelsmiljø på de globale markeder for byggeri meget, hvor teknologisektoren klarer sig stærkt på verdensplan, og den generelle byggeaktivitet i Kontinentaleuropa er lav, men stabil. Stærk teknologi- og dataaktivitet er med til at opveje virkningen af svagere industri- og boligmarkeder for en robust samlet præstation, kommenterer topchef Gene Murtagh i regnskabet.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER