Mærsk-konkurrenten Zim oppræciserer prognosen trods skuffende andet kvartal

Zim Integrated Shipping hæver forventningerne til driftsindtjeningen, trods fald i andet kvartal. Aktien indikeres 4,6 pct. lavere i formarkedet.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 20. august 2025

Den israelske Mærsk-konkurrent Zim Integrated Shipping har oppræciseret forventningerne til driftsindtjeningen til trods for et større end ventet fald i andet kvartal.

Zim hæver bunden af prognosen for driftsindtjeningen målt på det justerede EBITDA til 1,8 mia. dollar fra tidligere 1,6 mia. dollar, mens toppen forbliver på 2,2 mia. dollar. Her lød analytikerkonsensus indsamlet af Bloomberg News på 2,07 mia. dollar.

I andet kvartal dykkede den justerede EBITDA-indtjening med 38 pct. til 472 mio. dollar, hvilket skuffer i forhold til analytikerprognosen på 555,8 mio. dollar.

Omsætningen halter også ved at vise et fald på 15 pct. til 1,64 mia. dollar sammenlignet med et analytikerskøn på 1,76 mia. dollar.

I onsdagens amerikanske formarked indikeres aktien 4,6 pct. lavere i 14,84 dollar.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER