Nervøs DAX tæt på køb, hvis bare…

Det tyske DAX-indeks har været i hopla siden årsskiftet, og 19. marts var indekset tæt på at udløse et købssignal, der ifølge professionel trader Peter Arendt ligger i kurs 11850 euro. Først på aftenen kom der dog dårlige nyheder om de pågående forhandlinger i handelskrigen mellem Kina og USA, hvilket slog indekset tilbage 11725 euro. Det ændrer dog ikke ved, at kursen i de kommende dage kan komme over kurs 11850 euro, hvilken vil udløse et køb.

Peter Arendts handelsstrategi:

Jeg gik short DAX med bruddet under støtte i 10.985 euro. Mit langsigtede mål har jeg fortsat nede ved 9.000 euro. Brud under 11.400 euro vil bekræfte nedturen og vil derfor også frembringe en salgsmulighed i DAX30. Købs og tabsstop for min short lægger jeg i 11.850 euro. Ved brud her over vil jeg vende mit salg til et køb.

Få et tip, når vi ser en god børshandel i aktier og valutaVia Messenger-app

Aktiemarkedet ser ikke ud til at være færdigt med at stige. Efter et par kursstærke måneder, kan en lille lokal bundformation i det ledende tyske aktieindex, DAX30 nu være ved at forme sig, hvilket potentielt kan få aktierne yderligere godt opad i den kommende tid. Det betyder ikke, at risikoen for at aktierne skal længere ned på lidt mere lang sigt er ovre, men på den korte bane er der gode styrketegn at spore på aktiemarkedet lige nu.

Selvom aktierne stadig kan stige i de kommende uger og måske endda måneder, så ændrer det ikke på det faktum, at den ned-trend der blev skudt i gang på aktiemarkedet for mere end et år siden stadig er intakt. Derfor går jeg endnu ikke i køb på aktier. Tager vi et kig på guldprisen, så stiger den igen, hvilket er et tegn på, at risikovilligheden ikke for alvor er til stedet blandt investorerne. En stigende guldpris er således et tegn på, at de finansielle markeder stadig befinder sig i en usikker situation.

Siden januar måned har det tyske DAX30 taget et godt ryk op i grafen fra bunden der blev skabt i 10.275 euro til en kurs, der i indeværende uge indtil videre toppede ved 11.775 euro.

For nu godt tre uger siden brød DAX30 et tidligere støtteniveau i 10.985 euro oppefra og ned. Det fik mig til at åbne op for et nyt salg og dermed en ny short-position i det ledende tyske aktieindex. Dette salg af DAX er jeg fortsat med i, til trods for, at DAX nu ligger og handler på et højere niveau. Jeg har nemlig valgt i den forbindelse at sætte mit købsstop for mit salg og dermed min short i DAX oppe i kurs 11.850 euro. Det svarer til en top skabt tilbage i oktober måned sidste år. Skulle DAX30 bryde op over dette kursniveau, vil jeg vurdere, at den lange trend atter vil vende fra ned til op. I givet fald vil jeg samtidig vende mit salg og dermed min short til et køb og dermed en long i DAX30.

Ved brud op over 11.850 euro vil der samtidig fremkomme en bundformation. Denne bundformation vil indikere, at DAX30 efterfølgende har mål oppe ved de toppe der blev skabt tilbage i maj og juni måned sidste år i området omkring 13.200 euro.

Vi anbefaler handelsplatformen Markets til effektiv trading: Klik her

Samtidig med at DAX kan være i gang med at skabe en ny bundformation, så er der på helt lang sigt tidligere blevet skabt en stor topformation, der på den lange bane indikerer, at DAX risikerer at falde tilbage mod bunde, der blev skabt tilbage i 2016 ved lige godt 9.000 euro. Derfor er der tale om en stor usikkerhed om retning på det tyske og europæiske aktiemarked, selvom de seneste nu snart tre måneder har budt på pæne kursstigninger.

Næste markante støtteniveau i nedadgående retning for DAX30 ligger nede ved bunden i 11.400 euro. Et brud her under vil signalere, at DAX30 igen skal nedad og måske søge mod de førnævnte 9.000 euro.

Det tekniske indikatorer udviser styrketegn og bakker op om at DAX30 dog i første omgang kan forventes at søge længere op i grafen.

DAX på en dagsgraf

 

Peter Arendt samarbejder med daytrader.dk. Han leverer analyser af aktier, forex og afgrødepriser. Peter Arendt har også et mentorforløb for nye investorer og tradere, som gerne vil lære mere om, hvordan de kan optimere deres portefølje og håndtere risikostyring bedre. Vil du vide mere om mentorforløbet, kan du kontakte Peter Arendt her