Olieprisen går imod 60 til 70 dollar

Af Peter Arendt, professionel trader

Olieprisen er kommet godt op fra de lavpunkter, der blev en realitet under coronakrisens begyndelse. I december måned brød den europæiske referenceolie Brent, over det vigtige og psykologiske modstandsniveau i 50 dollar pr. tønde. Efter et par ugers sidelæns handel omkring 50 dollar pr. tønde, gik prisen for Brentolie i sidste uge op med cirka 10 procent og handler således nu til godt 56 dollar pr. tønde. Dermed ser bruddet ud til at være en endegyldig realitet. Det betyder, at næste prismål for den europæiske referenceolie, Brent, nu ligger oppe ved 60 dollar pr. tønde. Derfor fastholder jeg min langvarige anbefaling om langsigte køb af olie.

Anbefaling:

Olieprisen kommer godt op og peger nu imod 60 dollar. Olieprisens optur, der begyndte tilbage i april måned er intakt så længe olieprisen kan holde sig over det psykologiske prisniveau i 50 dollar pr. tønde.

Analyse:

Tilbage i november måned var olieprisen nede og skabe et nyt bundniveau ved 35 dollar pr. tønde. Som jeg på daværende tidspunkt skrev her i avisen, så stod vi her overfor en ny købsmulighed i Brentolie. Det viste sig at holde stik og denne købsmulighed er stadig aktuel den dag i dag, hvor olieprisen i skrivende stund handler til 55,80 dollar pr. tønde.

Bruddet i december måned op over det vigtige top om modstandsniveau i 50 dollar pr. tønde, har bekræftet den optur, der begyndte tilbage i april måned efter at olieprisen for en kort stund var nede og runde en pris på blot 15 dollar pr. tønde. Med bruddet op over 50 dollar pr. tønde ligger næste prismål nu oppe ved næste psykologiske niveau i 60 dollar pr. tønde. Der er med andre ord stadig gode perspektiver for at olieprisen skal yderligere op i den kommende tid. Bryder olieprisen også over 60 dollar, hvilket efterhånden ser ud til at være muligt, så ligger målet efterfølgende oppe ved de prisniveauer, der gjorde sig gældende før coronakrisen satte ind i området omkring 70 dollar pr. tønde.

Få et tip, når vi ser en god børshandel i aktier og valutaVia Messenger-app


De tekniske indikatorer udviser stigende momentum i opadgående retning og bakker derfor op om, at olieprisen skal fortsætte opad.

daytrader.dk: Olien kan f.eks. handles på Markets via kontrakt “spot crude” med gearing 1:10

Olie-prisen på en ugegraf

Peter Arendt er professionel trader fra minagro.dk. Peter samarbejder med daytrader.dk. Han leverer analyser af aktier, forex og afgrødepriser. Peter Arendt tilbyder også coaching for nye investorer og tradere, som gerne vil lære mere om, hvordan de kan optimere deres portefølje og håndtere risikostyring bedre.