Sådan kan du trade dig igennem Trumps vrede

Den amerikanske præsident Donald Trump har atter sendt panik igennem aktiemarkedet med sine utallige agressive tweets. Senest har præsidenten skabt frygt for en ny global handelskrig, fordi præsidentet nu truer med at lægge afgifter på import af blandt andet stål til USA.

Gratis kurser i aktiv trading. Se vores automatiske forløb. Online kurser i trading

Den seneste serie af vrede tweets omkring stål har allerede ramt de asiatiske børser hårdt, men til gengæld har hvert tweet samtdig givet et skud adrenalin til amerikanske mineaktier, der kan se frem til meget mere salg, hvis importen af billig stål begrænses.

Lige nu er det svært at sige, hvor seriøs Trump er i sine udmeldinger, men senest i dag, den 5. marts, har præsidenten igen tweetet om stål med ordlyden ”To protect our Country, we must protect American Steel!”, og tidligere har han langt op til afgifter på op mod 25% på importeret stål.

Som daytrader kan Trumps udmeldinger være sød musik på den korte bane, for hvert tweet skaber store dønninger i markedet, der kan være interessante at trade – både på kort og lidt længere sigt. Mest oplagt er det at trade amerikanske stålaktier direkte – for eksempel United States Steel, der er steget omkring 150% i de seneste tolv måneder, hvor Trump har rumsteret med ønsket om højere stålpriser. Lige nu er kursen på United States Steel ved at bryde en teknisk top tilbage fra 2014 og sker det, kan der være rum for meget mere. Det fastslår blandt andet Jonathan Krinsky, der er teknisk analytiker hos MKM Partners, over for Market Watch. De seneste store stigninger hos United States Steel er da også kommet efter Trumps tweet fra torsdag i sidste uge. (Aktien kan handles som CFD med gearing hos Markets eller Saxo)

Finansmediet Bloomberg har lavet en guide til, hvad der kan være godt at trade, hvis Trump gør sine planer til virkelighed, og hvis det efterfølgende ender med en global handelskrig. Lige nu ser dette, ifølge flere eksperter, ikke urealistisk ud.

Med hensyn til mineaktier, kan det betyde gode tider for United States Steel, Cleveland-Cliffs Inc, AK Steel Holding Corporation og f.eks. Century Aluminum Co. Til gengæld kan stigende stålpriser gå hårdt ud over virksomheder, der bruger meget stål i deres produktion. For eksempel bilindustrien og industrier, der udsender deres varer i dåser (f.eks. bryggerier). I det øjeblik, hvor Donald Trump udsendte sit første agressive tweet omkring stål i torsdags, faldt General Motors, således med omkring 5%.

Gratis kurser i aktiv trading. Se vores automatiske forløb. Online kurser i trading

Men det er ikke kun stål og aluminium-industrien, der oplever store udsving på grund af Trumps trusler. Efter Trumps tweets, har EU truet med til gengæld at lægge told på amerikanske Levis-bukser, Harley Davidson-motorcykler og sågar Bourbon whiskey, og disse trusler kunne også med det samme ses i kurserne – for eksempel hos Harley Davidson, der faldt fra kurs 45,83 til kurs 43,48 i løbet af få timer. Også Asien ventes af svare igen, og ifølge Bloomberg kan handelskrigen hurtigt brede sig til den amerikanske tech-industri, der i høj grad er afhængig er billig produktion i Asien. Her kan blandt andet Nvidia og AMD blive ramt.

Hvis man ikke ønsker at deltage i handelskrige med sin spekulation, kan det måske bedre betale sig at gå i dækning ved simpelthen at søge over i amerikanske virksomheder, der ikke har høj eksponering mod hverken stål eller oversøisk produktion. Det kan ifølge Bloomberg være for eksempel være Hershey Co, Motorola Solutions Inc, EOG Resources Inc, Amgen og Hess Corp.

Det hele står og falder dog på, om Donald Trump virkelig ønsker at starte handelskrigen.

United States Steel er netop nu ved at bryde op igennem gammel modstand. Aktien kan blandt andet handles hos Saxo Bank.