Italienske Unicredit har øget sin ejerandel i den græske bank Alpha Services and Holdings til i underkanten af 20 pct.
Det sker via køb af derivater, der giver Unicredit kontrol over ekstra 9,7 pct. af aktierne i Alpha Services. I forvejen ejede Unicredit 9,6 pct. af aktierne.
Det fremgår af en meddelelse fra den ekspansive italienske bank, der også arbejder på en overtagelse af sin italienske kollega Banco BPM og tyske Commerzbank.
Begge disse opkøbsmål har dog modsat sig en fusion og bakkes i øvrigt op af myndighederne, skriver Bloomberg News.
I forhold til græske Alpha Services vil Unicredit nu ansøge de græske myndigheder om lov at øge sin ejerandel yderligere til 29,9 pct.
Unicredit stiger onsdag formiddag 1,8 pct. på børsen i Milano, mens Alpha Services skyder i vejret med 4,7 pct. i Athen.
.\˙ MarketWire
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER