Krypto#2 De største kryptovalutaer – 1. del

Udgivet : 16 May 2018

Velkommen til denne lektion i forløbet “Kryptovaluta for begyndere” under daytrader.dk. De fleste danskere kender efterhånden navnet på den mest udbredte kryptovaluta, nemlig bitcoin. Det bliver straks noget vanskeligere, hvis man beder “manden på gaden” om at nævne andre kryptovalutaer såsom for eksempel Ether eller Litecoin. Det vil vi gerne lave om på i denne lektion, hvor vi kort beskriver hver af de største eller mest omtalte kryptovalutaer netop nu. En gennemgang af hver valuta er samtidig en rigtig god indgang til at forstå, hvad kryptovaluta egentlig er for noget. Hver kryptovaluta har nemlig sine styrker og svagheder, og de fortæller hver især om de mange sider af kryptovaluta og blockchain-teknologien. Under hver kryptovaluta har vi et “for og imod”, der beskæftiger sig med den pågældende kryptovaluta set som investeringsobjekt.

 SÅDAN KOMMER DU VIDERE

Når du er klar til at handle, anbefaler vi handelsplatformen eToro eller handelsplatformen Avatrade. Begge platforme er godkendt af de europæiske tilsynsmyndigheder. Læs mere om begge her.


Du kan tilmelde dig vores webinarer her på siden. Du kan tilgå arkivet og se gamle webinarer her. Du kan også altid hente vores e-bog om kryptovaluta her.

Bitcoin (BTC) 

Beskrivelse: Bitcoin er en virtuel valuta og samtidig et online betalingssystem. Idéen kom til verden i 2008 og selve infrastrukturen kom på plads i 2009. Bitcoin er dermed blev den store, klassiske kryptovaluta og selve symbolet på teknologien. Bitcoin er det første store forsøg på at lave et betalingssystem uden om bankerne på den måde, at brugeren kan indgå i transaktioner med hinanden uden mellemled som pengeinstitutter eller centralbanker. Den store idé er at brugerne selv ved hjælp at et stort netværk af decentrale computere godkender og verificere transaktionerne og ligefrem også selv skaber nye mønter.

For at kunne modtage og betale med bitcoin, skal man have en såkaldt pengepung (wallet) installeret på sin computer. Dette er også blevet kendetegnende for alle andre kryptovalutaer. Pengepungen fungerer som et lille program, der giver adgang til en række adresser med hver deres saldo i bitcoin. En pengepung kan også ligge hos forskellige udbydere, hvilket kan sammenlignes med at have penge stående i banken. Alle bitcoin-transaktioner er offentlige og foregår mellem de to parter ved udveksling af beskeder underskrevet med digitale signaturer.

Det er også muligt for brugerne at skabe nye bitcoins. Det sker vi et netværk, der er tilgængelig for alle, der ønsker det. Processen med at lave nye mønter, kaldes minedrift og foregår via computere, der er sat op til at lave netop dette. Mængden af nye bitcoins er begrænset, og der kan i sidste ende kun skabes 21 millioner i alt.

Hvem står bag: Bitcoins ophavsmand var en programmør med stor interesse for kryptografi, som kommunikerede på nettet under navnet Satoshi Nakamoto. Nakamoto designede netværket og lancerede Bitcoin i juni 2009, hvorefter han udvandt de første 50 bitcoins, der kom til at udgøre, hvad der er blevet kendt som “the genesis block” – skabelsesblokken. Kort tid efter forsvandt Nakamoto, og siden er det ikke lykkedes nogen at finde frem til Nakamotos sande identitet. I dag er udviklingen af bitcoin for længst overtaget af et team af udviklere, der konstant modernisere teknologien.

For og imod: Ingen kan tage bitcoins historie fra den, og det gør den virtuelle mønt helt unik. Bitcoin vil altid være den første kryptovaluta, der for alvor kom på alles læber, og på den måde kan man forestille sig, at bitcoin også vil have en værdi i fremtiden – også selvom den måske ikke bliver udbredt som betalingsmiddel. Nogle eksperter ser især bitcoins fremtid inden for værdiopbevaring, og på den måde kan bitcoin blive de virtuelle mønters svar på guld. De mest optimistiske analytikere vurderer, at bitcoin i den optik kan ende på en værdi helt op i 100.000 USD per mønt. Andre er meget mere kritiske. De mener, at bitcoin sammenlignet med andre kryptovalutaer allerede er overhalet rent teknologisk, og derfor før eller siden vil tabe sin status som ”kryptovaluternes konge”.

 

Ethereum (valutaen Ether)

Beskrivelse: Ethereum er af mange blevet betegnet som ”den næste bitcoin”, men Ethereum er meget mere end det. Overordnet set er Ethereum en decentraliseret platform for applikationer, som giver mulighed for at afvikle programmer uden risiko for svindel, censur, nedetid eller indblanding fra tredjeparter. På mange måder er det et meget mere ambitiøst projekt end bitcoin, og det er også grunden til, at man som krypto-investor med tiden bør begynde at overveje, om ens penge vil være bedre investeret i Ethereum-projektet end i Bitcoin.

Ethereum har udviklet valutaen Ether, som er den andenstørste kryptovaluta i verden målt på markedsværi. I modsætning til bitcoin er der ikke fastlagt et endeligt tal for, hvor mange ether der kan skabes. Da Ethereum er nr. 2 og den næstmest kendte kryptovaluta, giver det god mening at have den med i porteføljen. Ethereum handles på en lang række platforme verden over – en af de platforme, som følger den EU-baserede finansielle lovgivning er handelsplatformen Avatrade og  handelsplatformen eToro.

Ethereum tilbyder brugerne at bygge ”decentraliserede applikationer”, hvor de kan betale med Ether for at købe computerkraft på de computere, som bliver drevet af medlemmerne af netværket. Disse applikationer kan være alt fra at lagre filer til finansielle services eller simple spil, som køres på en måde, så det er umuligt for en centraliseret myndighed at lukke det ned. Det giver nogle helt nye muligheder. Da Ethereum kører alt decentralt, bliver projektet ofte beskrevet som opfindelsen af en ”verdenscomputer”, og denne samlede computerkraft vil kunne løse en masse nye problemer.

Ligesom bitcoin er Ethereum baseret på Blockchain-teknologien, og Ethereum har bygget oven på dette ved at opfinde ”smart contracts”, som gør det muligt at omformulere alle typer kontrakter til computerkode og eksekvere dem automatisk, når en bestemt betingelse er opfyldt.

Hvem står bag: Ethereum blev grundlagt i 2014 af Vitalik Buterin, Gavin Wood og Jeffrey Wilcke. I 2014 ankom de til Zug i Schweiz, som også er kendt som ”crypto valley” på grund af de mange krypto-virksomheder, som findes i byen. Deres mål var et bygge den næste generation af blockchain-teknologien ved at bygge ”Ethereum-verdenscomputeren” og programmerbare ”smart contracts”.

I radioprogrammet Millionærklubben fortæller den danske bitcoin-millionær Niklas Nikolajsen, at han mødte stifteren Vitalik Buterin, da han ankom til Zug.

De fleste mente, at projektet var alt for ambitiøst. Men det skulle vise sig, at de havde undervurderet den brain power, som var kommet til byen. Senere på året foretog Ethereum en ICO (en kryptovaluta-børsnotering), som indbragte dem 18,4 mio. dollars til at finansiere projektet. En af stifterne, Vitalik Buterin, menes at være god for mere end 2 mia. dollars, hvoraf mange af dem er i valutaen ether. Han opbevarer kun sin 60-cifrede krypteringskode ét sted, og det er i sit eget hoved. Glemmer han koden, er pengene tabt.

Vitalik Buterin var kun 19 år, da han påbegyndte Ethereum-projektet. I dag menes han at være god for mere end 2 milliarder dollars.

For og imod: Ethereum har et stærkt team bag sig, og stifteren Vitalik Buterin er en god leder for Ethereum-bevægelsen, og bliver af Niklas Nikolajsen betegnet som et ”geni”. At have en leder, som kan vise vejen, er af stor værdi, sammenlignet med for eksempel bitcoin, hvor ingen ved, hvad der er blevet af skaberen Satoshi Nakamoto. Ethereum er en mere skalerbar teknologi end bitcoin, men har dog selv haft problemer sine egne problemer for nylig.

Ethereums udfordringer med skalerbarhed blev klart i forbindelse med spillet ”Crypto Kitties”, som er en form for spil, hvor man kan opfostre og bytte “krypto-killinger”, som derefter kan sælges videre. Spillet blev så populært, at det næsten lagde Ethereum-netværket ned, og det satte spørgsmålstegn ved Ethereums skalerbarhed. På trods af det er det sandsynligt, at det store Ethereum-community med tiden vil kunne løse problemerne, og da Ethereum sandsynligvis vil blive introduceret på flere børser i 2018, er der adskillige kurstriggere forude, som gør Ether-valutaen til en meget værdig raket-kandidat. Allerede nu kan Ether handles som CFD på en lang række handelsplatforme verden over, blandt andet handelsplatformen eToro.

 



Litecoin (LTC)

Beskrivelse: Litecoin blev skabt i 2011 ved en slags softwaremæssig forgrening af bitcoins oprindelige kode. Tanken var at skabe en helt ny kryptovaluta, der brugte bitcoins udgangspunkt, men også opdaterede koden, så hastigheden på overførsler at valuta for eksempel blev hurtigere. I begyndelsen blev Litecoin derfor kaldt kryptovaluternes ”sølv”, hvor bitcoin blev opfattet som det lidt tungere ”guld”. Rent teknisk begyndte Litecoin hurtigt at adskille sig fra bitcoins ved at bruge en anden såkaldt hashing algoritme (Scrypt) til skabelsen af mønterne i forhold til bitcoin. Samtidig fik litecoin også hurtigere blok-generering. Ændringerne betød, at litecoin alt i alt er væsentligt hurtigere i forhold til bitcoin. Det gælder både mining i forbindelse med produktion af nye coins samt overførsel i forbindelse med betaling. Litecoin har et max. udbud på 84 millioner coins mod bitcoins 21 millioner.

En ny kryptovaluta har brug for et solidt team, der hjælper til med at udvikle og udbrede mønten, og her står Litecoin stærkt. Litecoin har et stort community og et udvikler-team, der består af både frivillige, minere samt et såkaldt Litecoin Core development team og en Litecoin Foundation, der arbejder fuldtid med at udvikle og udbrede Litecoin. Takket være et velfungerende team oplevede Litecoin i 2017 en problemfri opgradering til den såkaldte Segregated Witness-kode, der sikrer, at Litecoin nemmere kan håndtere et stigende antal brugere og transaktioner. Netop den opdatering har ellers skabt stor uenighed i bitcoin-fællesskabet.

Charlie Lee, der står bag Litecoin.

Det stærke team har samtidig betydet, at litecoin i dag kan findes på betydelige kryptobørser som for eksempel Coinbase og også kan handles flittigt på store handelsplatforme som for eksempel eToro.
Litecoin har en relativ simpel blockchain, der ikke tåler sammenligning med eksempelvis Ethereum, hvor ambitionen er at skabe en ”verdenscomputer”. Til gengæld fokuserer Litecoin 100% på at være den bedste mønt, når det gælder dagligdags online-betaling. Det betyder også, at litecoin i øjeblikket er i top tre, når det gælder hastigheder på overførsler i forbindelse med betaling.

I 2017 fik Litecoin en umiddelbar ny konkurrent i form af en ”lillebror” til Bitcoin, nemlig Bitcoin Cash, der i lighed med Litecoin er skabt ved forgrening af Bitcoins kode. Bitcoin Cash har dog nogle væsentlige tekniske forskelle i forhold til Litecoin. Det gælder ikke mindst implementeringen af det såkaldte Segregated Witness-opdatering.

Hvem står bag: Grundlæggeren af Litecoin er amerikaneren Charlie Lee, der har en fortid som udvikler hos Google og også har haft en ledende stilling på kryptobørsen Coinbase. I dag arbejder Charlie Lee fuldtid for Litecoin og er en af de mest kendte figurer i kryptoverdenen. Det betyder, at Charlie Lee ofte bliver brugt af de store amerikanske medier såsom Bloomberg og CNBC, hvor han på sober måde fortæller om krypto gerenelt og Litecoin i særdeleshed. I efteråret accepterede Bloomberg desuden Litecoin som kursticker på sin børsdata-terminal. Det blev af mange set som en blåstempling af Litecoin og første skridt til måske at få en Litecoin-future-kontrakt, så Litecoin kan handles på de store børser i lighed med Bitcoin.

For og imod: Ud over brugervenlighed og hastigheden bringer Litecoin ikke så meget nyt med sig i forhold til andre kryptovaluter, der alene fokusere på betaling. Til gengæld er Litecoin blandt de hurtigste, og har samtidig stor fordel af et velfungerende team, der effektivt og målrettet er klar til at udvikle og opdatere softwaren bag Litecoin. Litecoin drager desuden fordel af at have en kendt frontfigura, Charlie Lee , der alene via sin adgang til medier og vigtige forretningsfolk kan udbrede sin valuta. Det kan desuden vise sig at være en fordel, at Litecoin har sin kodemæssige oprindelse i bitcoin, der efterhånden er blevet synonym med selve begrebet kryptovaluta i den store offentlighed.

Hvis de globale medier for alvor begynder at se nærmere på Bitcoins problemer med hastighed, kan det meget hurtigt føre fokus over på på alternativerne og her vil Litecoin umiddelbart stå stærkt. Litecoin er hurtigere end Bitcoin, men samtidig nyder mønten godt af den gennemtestede bitcoin-teknologi. Omvendt kan bitcoin også risikere at trække litecoin med sig i faldet, hvis selve grundlaget for bitcoins blockchain-teknologien bringes i tvivl. Det kan dog i sidste ende skabe problemer for alle kryptovalutaerne.

Hvis store børser såsom CME pludselig skaber en future-kontrakt omkring Litecoin i lighed med, hvad de har gjort for bitcoin, kan det blive en enorm positiv kurstrigger, der kan sende prisen på litecoin yderligere i vejret.

 SÅDAN KOMMER DU VIDERE

Når du er klar til at handle, anbefaler vi handelsplatformen eToro eller handelsplatformen Avatrade. Begge platforme er godkendt af de europæiske tilsynsmyndigheder. Læs mere om begge her.


Du kan tilmelde dig vores webinarer her på siden. Du kan tilgå arkivet og se gamle webinarer her. Du kan også altid hente vores e-bog om kryptovaluta her.


Ripple (XRP)

Beskrivelse: Hovedformålet med at skabe Ripple er at kunne flytte penge, lige så let som information flyttes over nettet i dag. På nettet kan du sende en e-mail eller søge for information, og du modtager data næsten med det samme. Men hvis du ønsker at sende penge til andre, særligt hvis man krydser grænser, så er det langtfra lige så simpelt, hurtigt eller sikkert. Hvis man for eksempel ønskede at sende 8.000 dollars fra København til New York, så ville det lige nu være hurtigst at hæve pengene, hoppe på et fly og overlevere dem personligt.

Det vil Ripple ændre på.

Tanken er at kunne overføre penge lige så hurtigt og simpelt som at sende en e-mail, og holdet bag Ripple, og den tilhørende valuta, XRP, har døbt denne tanke ”Internet of Value”. Det er ikke sandsynligt, at man ender med kun én ”vinder” inden for kryptovalutater, og derfor er det vigtigt for de enkelte valutaer at fokusere på en niche. Ripple, og valutaen XRP, er på grund af en god skalerbarhed godt positioneret til at kunne blive stærkest inden for betaling på tværs af grænser, og til at veksle imellem valutaer.

Ripple har igennem 2017 opnået et samarbejde med adskillige banker, især i asien.

Så hvis man i fremtiden vil sende penge fra Ægypten til Angola, vil Ripple være en af de førende muligheder med virksomhedens Ripple Transaction Protocol. Samtidig har internationale virksomheder også i stigende grad behov for at sende betalinger over grænser meget oftere end tidligere, og her er de nuværende betalingssystemer for langsomme, dyre og ineffektive. Det totale udbud af XRP ligger på 100 mia. stk, og det er et fast tal, som ikke kan ændres. Det er den samme form for begrænsning, som man finder hos bitcoin og andre kryptovalutaer.

Hvem står bag: Ripple er skabt af Arthur Britto, David Schwartz og Ryan Fugger i 2012. De grundlagde samtidig virksomheden OpenCoin. Siden begyndelsen af 2017 har Ripple påbegyndt et samarbejde med større banker og finansielle institutioner med formålet at få dem til at benytte Ripples teknologi. Særligt japanske og sydkoreanske banker har taget godt imod kryptovalutaen og kører på nuværende tidspunkt tests, som er baseret på Ripples teknologi.

For og imod: Ripple er igennem 2017 blevet blåstemplet gennem deres samarbejde med banker over hele verden og kan handles som CFD på store handelsplatforme som for eksempel eToro. Derfor fremstår Ripple som et stærkt bud på en af de kryptovalutaer, som kunne få en betydning, hvis – eller når – blockchain-teknologierne rykker tættere på den traditionelle finansverden. Kritikere af Ripple har fokuseret på, at virksomheden bag Ripple selv ejer 61% af alle XRP og bruger valutaen til at finansiere deres virksomhed. Dette tal er usædvanligt højt, hvilket i princippet kunne give stifterne mulighed for at manipulere markedet for XRP. Kritikken har ført til, at to af stifterne har indvilget i at sælge deres XRP i faste rater over de kommende år, hvilket bør føre til en stabilisering og igen give tillid til XRP-markedet. Med Ripples bank-samarbejder er der i 2018 mulighed for mange positive kurstriggere, og som en af de førende kryptovalutaer er det også sandsynligt, at XRP vil blive introduceret på flere handelsbørser i 2018, hvilket bør være positivt for kursen og likviditeten.



IOTA (MIOTA)

Beskrivelse: IOTA er en relativt ny kryptovaluta, men samtidig også en af de mest lovende. Projektet har været i gang siden 2015, men det er først i juni 2017, at man har kunnet handle den på nogle få af krypto-børserne. Det afgørende nye ved IOTA er, at kryptovalutaen ikke benytter blockchain-teknologien, men derimod en opfindelse kaldet ”tangle”, som IOTA bruger til at verificere de transaktioner, som foregår i netværket. Den grundlæggende ide er, at når man foretager en transaktion med IOTA, så skal man samtidig verificere to andre tilfældige transaktioner i netværket.

På denne måde opnår IOTA en række fordele, som ikke findes med bitcoin og andre blockchain-baserede kryptovalutaer.

– Skalerbarhed: Jo mere netværket bliver brugt, jo flere transaktioner vil blive verificeret. Der er derfor ikke begrænsninger for, hvor mange transaktioner netværket kan klare per sekund, da det selv vil skalere op, når det bliver brugt mere

– Ingen gebyrer: Med IOTA foregår ”betalingen” ved, at man selv verificerer to andre transaktioner. Det betyder, at selve transaktionen er gratis, så længe de to efterfølgende transaktioner verificeres.

– Klar til kvantecomputing: IOTA har ved hjælp af en ny funktion gjort systemet klar til at være beskyttet mod kvantecomputere.

IOTA har indgået nogle spændende samarbejdsaftaler.

IOTA er på grund af sine skalerbarhed designet som en løsning, som kan køre på Internet of things. Man forventer, at omkring 50 milliarder enheder vil være forbundet til nettet i næste årti, og her er der brug for skalerbare løsninger. IOTA kunne tjene som en teknologi, som gør det muligt for mennesker og virksomheder at sælge deres data, som et grundlag for den økonomiske del af Internet of things. Eksempelvis kan denne teknologi gøre det muligt, at man ikke længere skal betale et generelt Internet-abonnement, men kun betale for lige præcis den datatrafik, som man rent faktisk benytter.

Hvem står bag: IOTA er skabt af David Sønstebø, Sergey Ivancheglo, Dominik Schiener, og Dr. Serguei Popov. De har samtidig skabt the IOTA foundation, som er en non-profit-organisation, der samarbejder med blandt andre Volkswagen. Teamet har også netop åbnet en Data Marketplace med deltagelse af blandt andre Microsoft, Fujitsu-Siemens og Deutsche Telekom. Selv om IOTA har klargjort, at de ikke har et formaliseret samarbejde med Microsoft, så er det alligevel en blåstempling af deres teknologi, at så prominente virksomheder vælger at deltage i projektet

For og imod: IOTA har på grund af sin skalerbarhed gode muligheder for at kunne udvikle sig til en af de væsentligste kryptovalutaer. På nuværende tidspunkt er projektet stadig i beta, og dermed er man i en tidlig fase, hvor systemet skal testes af, og det giver selvfølgelig noget usikkerhed. Som investor er det lige for tiden et stort problem, at IOTA som coin kun kan handles på uregulerede børser som Binance, hvor nogle har rapporteret problemer med at trække deres penge ud igen. Man kan dog spekulere i prisudviklingen af IOTA hos handelsplatformen plus500, der er reguleret af de europæiske myndigheder. Her får du ikke selve mønterne, men din evt. profit er præcis den samme, som hvis du lå inde med mønterne, og du slipper for at handle igennem de uregulerede coin-børser. Hos Plus500 er det også muligt at spekulere i bitcoins, ethereum og ripple.

IOTA handles som regel i en enhed af en million ad gangen. En million IOTA kaldes MegaIota eller MIOTA, som på kryptobørserne er den basisenhed, som IOTA handles i. Ligesom med bitcoin er der et begrænset, men stort, udbud af IOTA, i alt intet mindre end 2.779.530.283.277.761 IOTA.

 SÅDAN KOMMER DU VIDERE

Når du er klar til at handle, anbefaler vi handelsplatformen eToro eller handelsplatformen Avatrade. Begge platforme er godkendt af de europæiske tilsynsmyndigheder. Læs mere om begge her.


Du kan tilmelde dig vores webinarer her på siden. Du kan tilgå arkivet og se gamle webinarer her. Du kan også altid hente vores e-bog om kryptovaluta her.


Monero (XMR)
Afkast i 2017: 3016%

Nuværende kurs: 424,75 USD (20 dec. 2017)

Beskrivelse: Monero kom til verden i april 2014, og baggrunden var et ønske om at lave en kryptovaluta med stærk fokus på anonymitet. Mange opfatter i dag den mest udbredte kryptovaluta, bitcoin, som anonym, men det er ikke helt korrekt. Selvom det ikke umiddelbart er muligt at se identitet på afsender og modtager af bitcoin, så er selve transaktionen ikke anonym, og det hele lagres ”for evigt” i den store blockchain, der udgør systemet. Det er præcis dette, som teamet bag Monero ønsker at lave om på, og på den måde forsøger Monero at imødegå det ønske om anonymitet, der i virkeligheden er kendetegnende ved gammeldags sedler og mønter, hvor det netop ikke er muligt at identificere tidligere ejere.

Monero benytter sig af en teknologi, der adskiller sig væsentligt fra de fleste andre kryptocoins, hvilket blandt andet betyder, at Monero-coins ikke har nogen unikke data tilknyttet. På den måde kan en hvilken som helst Monero-coin blive udskiftet med en anden Monero-coin, præcis som var der tale om fysiske kontanter.

Når man som bruger af Monero sender et beløb til en anden, bliver betalingen splittet op i mange dele, og de øvrige brugere af Monero fungerer nu som transaktionsled til den endelige modtager. På den måde anonymiseres afsender og modtager samt selve transaktionen. Samtidig benytter Monero sig af såkaldt KOVRI-teknologi, der slører de enkelte IP-adresser, der bliver brugt i systemet. Udviklerne bag Monero mener, at mange virksomheder kan have en naturlig interesse i at sløre og beskytte deres transaktioner, men kritikerne af Monero mener omvendt, at Monero først og fremmest kan bruges af kriminelle til at lave illegale transaktioner. Den pointe blev ikke mindst understreget i april 2017, hvor 230.000 computere over hele verden blev ramt af de af en virus ved navn WannaCry. Hackerne, der menes at stamme fra Nord Korea, krævede i første omgang at blive betalt i Bitcoins, der så senere blev vekslet om til netop Monero.

Monero er derfor en valuta med moralske komplikationer. På den ene side kan valutaen bruges af kriminelle, men på den anden side kan helt legale virksomheder og privatpersoner have et velbegrundet ønske om ikke at være overvåget. Med hensyn til værdien af Monero, kan der under alle omstændigheder være stort potentiale i en mønt, der er teknologisk solid og som i udgangspunktet lægger sig op af de gammeldags sedler og mønter, hvad angår anonymitet. Monero har et foreløbig udbud på 18,4 millioner coins – herefter vil udbudet af nye mønter falde dramatisk, men dog aldrig stoppe helt.

Den godmodige talsmand for Monero, Riccardo Spagni, med sin kæreste.

Hvem står bag: Talsmanden bag Monero hedder Riccardo Spagni og kaldes også “fluffypony”. Til trods for Moneros image som mønt, der kan bruges af kriminelle, er der ikke meget mystik over Riccardo Spagni, der ofte lader sig interviewe og deltager i konferencer omkring kryptovaluta. Han bor i Sydafrika med sin kone og seks hunde og elsker ifølge interviews både af riverrafte og bygge med LEGO. Der er dog ingen tvivl om, at folkene bag Monero er et stærkt team, og Monero er desuden bakket op af et stort community, der er drevet af et ideologisk ønske om mere privatliv på nettet.

For og imod: Der findes flere kryptavaluter, der tager særskilt hensyn til anonymitet – heriblandt DASH og Zcash. Monero har dog taget anonymitet til et nyt niveau, og det kan vise sig at være gunstigt for prisudviklingen, hvis der pludselig kommer fokus på, at kryptovalutaer og blockchain i virkeligheden tager elektroniske aftryk af alt, hvad vi foretager os i forhold til køb og salg på nettet. Sandsynligheden taler for, at den manglende anonymitet på nettet i fremtiden vil gøre flere og flere mennesker bekymrede, og det kan være en gunstig udvikling for Monero. På den anden side set kan prisen på Monero opleve et stort fald, hvis Monero bliver impliceret i et skandale, der indbefatter global hacking eller kriminalitet. Samtidig kan de enkelte nationalstater have en interesse i at stoppe udbredelsen af Monero, fordi det vanskeliggør sikkerhedstjenesternes arbejde med at opklare forbrydelser.

Monero kan foreløbig sagtens eksistere uden for nationalstaternes indflydelse, men på sigt bliver det en stor opgave for Monero at fortælle den positive historie om almindelige mennesker og firmaers legitime ret til anonymitet. Monero står ikke først i rækken af kryptovalutaer til at komme på børsen som future-kontrakt, men til gengæld kan Monero pludselig opnå enorm popularitet i kraft af dens særlige egenskaber, hvor mønten har en klar konkurrencefordel.


 

Daytrader.dk modtager kommission og/eller betaling for annoncering fra Avatrade, eToro og andre af de handelsplatforme, der er omtalt her på siden. Daytrader.dk tilstræber dog 100% objektivitet i lighed med, hvad man genfinder hos andre typer professionelle medier og deres annoncører. Indtægterne fra annoncering er med til at sikre, at vi også fremover kan levere de bedste guides, kurser og indhold om daytrading.

Preview af Avartrade og eToro:

image_pdfimage_print
Del denne artikel
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Kommentarer

  • Relateret
  • Seneste
  • POPULÆRE