Prisen på diesel i USA er for første gang siden december 2022 over 5 dollar per gallon, da krigen i Iran fortsætter med at forstyrre forsyningerne og lægge yderligere pres på store dele af verdens største økonomi.
For den amerikanske præsident, Donald Trump, kan en langvarig stigning i brændstofpriserne tynge udsigterne til midtvejsvalget senere på året.
Den landsdækkende gennemsnitlige detailpris nåede mandag 5,044 dollar per gallon, skriver Bloomberg News med henvisning til oplysninger fra American Automobile Association. En gallon svarer til 3,79 liter.
Krigen har stort set afskåret forsyningerne af brændstof, råolie, naturgas og gødning fra Den Persiske Golf, da Hormuzstrædet fortsat er reelt lukket for skibsfart.
Diesel er livsnerven i den amerikanske fragt-, landbrugs- og byggeindustri, og enhver stigning i detailpriserne vil påvirke den bredere økonomi.
Priserne er steget hurtigere end de fleste andre oliebaserede produkter, fordi raffinaderier i Den Persiske Golf er store leverandører af brændstoffet.
.\˙ MarketWire
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER