Frasalget af GN’s vækstdriver – hearing – de seneste par år får Jyske Bank til at sænke anbefalingen af selskabet til “hold” fra “køb og kursmålet med 20 kr. til 120 kr.
GN-aktien steg 21,2 pct. mandag efter meddelelsen om frasalget til 105,30 kr. Aktien er dog alligevel faldet.
– Frasalget af Hearing gør, at GN er afhængig af en bedring i Enterprise-forretningen, hvor meget afhænger af den makroøkonomiske situation, der risikerer at ramme virksomhedernes investeringslyst, påpeger bankens analytiker Janne Vincent Kjær.
Hun ser derfor risikoen mod GN’s forventninger som øget.
– GN’s forventninger til Enterprise- og Gaming-forretningen ser i forvejen lidt optimistisk ud, vurderer hun.
Det er dog stadig Jyske Banks forventning, at 2025 kommer til at markere bunden med udsigt til en bedring i 2026.
– Upside fra eventuelle positive overraskelser i Hearing og den kommende produktplatform er nu taget ud af aktien, påpeger hun, og det er derfor, hun “vælger at trække stikket” og sænke anbefaling.
Det gør hun, indtil der er “større afklaring omkring indtjeningspotentialet i den tilbageværende forretning og størrelsen af engangsomkostninger forbundet med opsplitningen af selskabet”.
.\˙ MarketWire
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER