Nordea: Udgift på 190 mio. euro til omstrukturering – skærer 1500 stillinger – NY

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 17. marts 2026

Nordea udgiftsfører 190 mio. euro (1,4 mia. kr.) i omstruktureringsomkostninger i første kvartal. Omstruktureringerne vil resultere i en reduktion af antallet af medarbejdere med omkring 1500.

Det fremgår af en melding fra storbanken.

Det sker for at gennemføre bankens 2030-strategi, der blev præsenteret på en kapitalmarkedsdag tilbage i november og “drive strukturelle effektivitetsforbedringer og omstruktureringsinitiativer for at ændre arbejdsstyrkens sammensætning”.

– Når omstruktureringsinitiativerne er afsluttet, ventes de at resultere i en reduktion af de årlige omkostninger på mindst 150 mio. euro i forhold til helåret 2028, skriver Nordea.

Initiativerne vil føre til reduktion af medarbejderstaben. Omkring 1500 medarbejdere ventes påvirket af initiativerne i år og næste år.

På kapitalmarkedsdagen blev det oplyst at disse initiativer resulterer i omstruktureringsomkostninger, men der blev ikke sat tal på det sker nu.

– Den planlagte omstrukturering understøtter opfyldelsen af Nordeas finansielle mål for 2030 og er ikke inkluderet i de finansielle forventninger til 2026, fremhæver storbanken.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER