Sydbank har fået et påbud fra Finanstilsynet om at “sikre et betryggende beslutningsgrundlag for kunder med udlejnings- og projektejendomme”
Det skriver Finanstilsynet i en meddelelse.
Påbuddet kommer, efter at tilsynet har været på inspektion hos banken, hvor en gennemgang af udvalgte udlån viste, at bankens praksis ved opgørelse af den reelle egenkapital for erhvervskunder med udlejnings- og projektejendomme var utilstrækkelig.
– I flere tilfælde var der fejl i ejendomsskemaerne og dermed den beregnede markedsværdi af ejendommene. I et tilfælde havde banken ikke udarbejdet ejendomsskema på en kunde, men alene lagt vægt på den bogførte værdi, skriver Finanstilsynet.
Inspektionen gav ikke anledning til at ændre bankens solvensbehov, lyder det videre.
.\˙ MarketWire