Coloplast: Analytikerne skærer kursmålet efter regnskab – NY

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 9. februar 2026

Coloplast har siden sit regnskab fredag fået sænket kursmålet hos flere børshuse.

Regnskabet bød ikke uventet på en afdæmpet start på medicoselskabets forskudte regnskabsår 2025/26, hvor blandt andet et svært marked i Kina tynger.

Til gengæld blev der i regnskabet varslet usikkerhed fra USA, hvor myndighederne kort før årsskiftet trak en ellers udarbejdet tilskudspolitik inden for særlige sårplejeprodukter tilbage.

– Kerecis trak dog overskrifter, hvor svagheden og nedjusteringen af forventninger til helåret satte frygt for Coloplasts evne til at levere på den langsigtede strategi, skriver Jyske Banks senioraktieanalytiker Henrik Hallengreen Laustsen i en analyse.

Usikkerheden påvirker 20 pct. af salget i Coloplasts datterselskab Kerecis, der fremstiller sårplejeprodukter af fiskeskind.

Coloplasts midlertidige administrerende direktør Lars Rasmussen fortalte fredag til MarketWire, at det på nuværende tidspunkt ikke kan siges, om usikkerheden “vil være væk om én måned eller seks”.

Det sendte fredag aktien i Coloplast i hullet med et dyk på 8,2 pct. til 493,50 kr.

Børshus Anbefaling nu Anbefaling før Kursmål nu Kursmål før
Jyske Bank Køb Køb 585 720
Morgan Stanley Undervægt Undervægt 470 541
Jefferies Køb Køb 700 800
Goldman Sachs Neutral Neutral 550 625
JPMorgan Neutral Neutral 566 640
DNB Carnegie Hold Hold 535 625
SEB Køb Køb 700 830
ABG Sundal Collier Sælg Sælg 450 550

Kilde: Bloomberg News

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER