Mærsk-konkurrenten Zim leverer regnskab på linje med forventningerne

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 9. marts 2026

Den israelske Mærsk-konkurrent Zim Integrated Shipping har leveret et regnskab for fjerde kvartal, der lander meget tæt på forventningerne.

Regnskabet får ikke den store opmærksomhed, da rederiet er på vej på tyske hænder, idet Hapag-Lloyd vandt budkrigen med et bud på samlet set 4,2 mia. dollar eller 35 dollar per aktie.

Den igangværende handel betyder også, at Zim ikke leverer prognoser for 2026.

Aktien, der er noteret på børsen i New York, indikeres i mandagens formarked 0,9 pct. højere i 28,05 dollar.

Omsætningen er i fjerde kvartal dykket 32 pct. til 1,49 mia. dollar, hvilket er på linje med analytikerprognosen indsamlet af Bloomberg News på 1,50 mia. dollar.

Den justerede driftsindtjening, EBITDA, er dykket 66 pct. til 327 mio. dollar, hvilket også er i tråd med konsensus på 330 mio. dollar.

Zim annoncerer også et udbytte på 0,88 dollar per aktie, hvilket bringer det samlede udbytte for 2025 op på samlet set 240 mio. dollar eller 1,99 dollar per aktie.

– Midt i de igangværende fjendtligheder med Iran er vores højeste prioritet vores medarbejderes sikkerhed og velbefindende, udtaler administrerende direktør Eli Glickman i regnskabet.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER