Gubras fedmehåb viser vægttab på knap 10 pct. efter 12 uger

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 9. marts 2026

Det danske biotekselskab Gubra har fået nyt fra den amerikanske partner Abbvie, der har præsenteret fase 1-data med ABBV-295, der viste et vægttab på op til 9,79 pct. efter 12 uger.

Gubra indgik sidste år en licensaftale med Abbvie om netop ABBV-295 til en værdi af 2,2 mia. dollar.

BBV-295 viser et vægttab på 7,75-9,79 pct. efter 12 uger og 7,86-9,73 pct. efter 13 uger, skriver Bloomberg News.

– ABBV-295 blev generelt godt tolereret med overvejende milde gastrointestinale bivirkninger, skriver Abbvie ifølge Bloomberg News.

Behandlingen repræsenterer en ikke-inkretin-baseret mekanisme, der adskiller sig fra GLP-1- og GIP-receptoragonister.

På børsen i København bliver meldingen taget negativt op og Gubra-aktien dratter 12,3 pct. til 328,80 kr. I mandagens amerikanske formarked indikeres Abbvie 0,6 pct. lavere i 228,78 dollar.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER