Novo: Amerikansk lægemiddelstyrelse tilfreds med Hims retter ind

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 9. marts 2026

Et søgsmål er blevet afløst af et partnerskab mellem Novo Nordisk og den amerikanske telesundhedsselskab Hims & Hers, og det er chefen for den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, Marty Makary, godt tilfreds med.

Men partnerskabet er det nemlig slut med, at Hims går efter at lancere en kopi af Wegovy-pillen til en betydeligt lavere månedspris end Novos.

På det sociale medie X skriver Marty Makary, at han er “glad for at se, at Hims vil stoppe med at reklamere for uautoriserede sammensatte lægemidler og i stedet sælge FDA-godkendte produkter gennem sit nye partnerskab med Novo Nordisk.”

FDA har tidligere varslet, at lægemiddelstyrelsen vil skride til handling mod virksomheder, der masseproducerer ulovlige kopipræparater og hævder, at de er identiske med FDA-godkendte produkter. Det skyldes, at FDA ikke kan kontrollere kvaliteten, sikkerheden eller effektiviteten af ikke-godkendte lægemidler, har Marty Makary tidligere meldt ud.

Samtidig er FDA-chefen “også glad for at høre, at Novo vil trække sin retssag mod Hims tilbage.”

– En sejr for det amerikanske folk, som præsident Trump har beordret os til at sætte først, skriver han på X.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER