Tom Hougaard er short i Euro-dollar

Euro-dollar har igennem længere tid været i en downtrend, og siden indsættelse af Donald Trump er tendensen blevet forstærket, da det foreløbig har ført til en styrkelse af dollar over for euro. Tom Hougaard er en af de tradere, der forventer, at valutakrydset skal ned i “parity”, det vil sige, at 1 euro=1 dollar. På nuværende tidspunkt er kursen omkring 1,06, og Hougaard gik i går short i dette prisniveau i et swing-trade. Prisen er stadig i nogenlunde samme niveau.

Tom Hougaard er nu gået short i Euro-dollar.

Blandt dem, der deltager i forløbet “Trading med Tom”, som netop er sat i gang her på daytrader.dk er der mulighed for at følge Toms syn på markederne live via appen Whatsapp.

>>> Meld dig til forløbet “Trading med Tom” her
>>> Læs mere om forløbet her

Euro-dollar ligger for tiden i interval på mellem ca. 1,08 og 1,035, mens der er en lidt mindre top omkring 1,068.

I den seneste tid har det ifølge Tom Hougaard fungeret godt ganske simpelt at sælge på tidligere modstandsniveauer og købe på supportniveauer. En mulig strategi kunne derfor være at vente til prisen kommer op i et niveau omkring 1,068 og derefter sælge. Blandt alle dem, der følger ned-trenden igennem den seneste tid, er prisniveauet 1,0680 centralt. Bryder prisen over dette niveau, så vil de begynde at blive nervøse.

euro-dollar

 

Ser man på ugeperspektivet kan der dog være en mulighed for at gå short på et endnu tidligere tidspunkt, og det tager udgangspunkt i, at de første 12 timer af en handelsuge i den seneste tid har haft en god evne til at forudsige, hvor valutakrydset skulle bevæge sig hen over resten af ugen.

Prøv vores gratis handelssignaler – LIVE Via Telegram-app

Begyndelsen af denne uge er markeret med en ring på grafen til højre.eurusd-forecast

Man kan se, at markedet her inden for de første 12 timer bevæger sig nedad, og med det i tankerne er Tom Hougaard gået short i EURUSD i prisen 1,06.