Saxo Bank anmeldelse

Udgivet: 9. april 2021
saxo-logo

Saxo Bank tilbyder nogle af verdens mest sofistikerede handelsplatforme for aktive tradere, og samtidig er banken dansk med hovedsæde i Hellerup. Det gør Saxo Bank til en oplagt kandidat, når du som investor, swingtrader eller daytrader skal vælge handelsplatform.

Saxo Bank blev grundlagt i 1992 af de to stiftere Lars Seier Christensen og Kim Fournais, og Saxo Bank fungerer i dag primært som udbyder af handelsplatforme (Trading).

Saxo Bank er registreret som et pengeinstitut i Danmark og er dermed under tilsyn af det danske Finanstilsyn. At Saxo Bank er en dansk bank betyder endvidere, at ens indestående er dækket af den danske indskydergarantifond med op til 100.000 EUR.

Igennem årene har Saxo Bank udviklet sig voldsomt. Banken har været banebrydende i forhold til på et tidligt tidspunkt at tilbyde avancerede handelsplatforme til både professionelle og private kunder over hele verden. I 2009 overtog banken så Etrade Bank i Danmark og Norden, og fik derved kritisk masse på det danske marked. Saxo Bank fornyer sig i det hele taget løbende og er især aktiv i forhold til udvikling af de forskellige udgaver af handelsplatformene, som fortsat må siges at være omdrejningspunktet for banken. Senest har banken lanceret en fornyet udgave af bankens mest avancerede platform, SaxoTraderPRO, som afløser den efterhånden aldrende SaxoTrader2.

“Catch me should I fall”. Saxo Bank afholder ofte interessante seminarer om f.eks. udviklingen på de finansielle markeder mv. Her får man også lejlighed til at studere en del af den kunst, som banken har udstillet på sit hovedkontor i Hellerup. Den viste figur illustrerer vist meget godt en investors overvejelser og bekymringer inden en handel foretages.

Saxo Bank afholder ofte interessante seminarer om f.eks. udviklingen på de finansielle markeder mv. Her får man også lejlighed til at studere en del af den kunst, som banken har udstillet på sit hovedkontor i Hellerup. Den viste figur illustrerer vist meget godt en investors overvejelser og bekymringer inden en handel foretages. Der er knap 1600 medarbejdere ansat i koncernen fordelt på 59 nationaliteter i 16 forskellige lande. Der blev gennemført 43,3 mio. handler i 2017 fordelt på kunder i over 170 lande. Det svarer til over 200.000 handler pr dag.

>>>Prøv Saxo Banks handelsplatform her, eller læs hele anmeldelsen herunder.

Hvem er Saxo Bank egnet til?
Som udgangspunkt er Saxo Bank både egnet til investorer, der ønsker at handle traditionelt langsigtet i aktier, investeringsforeninger og ETF´er og til de mere sofistikerede investorer, der ønsker et bredere udbud af finansielle produkter, herunder muligheden for at geare og shorte med f.eks. CFD-produkter med henblik på swingtrading og daytrading. Banken tilbyder ligeledes handel med optioner og futures fra mange forskellige børser og også ganske almindelig pensionsopsparing.

Saxo Bank favner vidt og tilbyder handel med over 36.000 produkter. Hvis man er vant til kun at strakshandle aktier via sit lokale pengeinstitut, så vil man derfor få lidt af en overraskelse, når man åbner en konto hos Saxo Bank. Man kan roligt afsætte nogle timer til at lære de avancerede platforme – især den softwarebaserede desktopversion – ordentligt at kende. De mange tilpasningsmuligheder gør, at man også kan opsætte sin skærm lidt mere enkelt, hvis man foretrækker dette.

Vi anbefaler handelsplatformen Markets til effektiv trading: Klik her

Når man har skabt sig et overblik, vil man finde ud af, at der er tale om højt sofistikerede platforme, som i den grad kommer hele vejen rundt. Udover at kunne handle et utal af produkter får man som investor adgang til en guldgrube af værktøjer til såvel fundamental som teknisk analyse, nyhedsfeeds, conference calls med Saxo Banks egne eksperter, selskabsanalyser, en masse uddannelsesmateriale og ikke mindst software genererede handelsforslag baseret på forskellige former for teknisk analyse.

For at nyde godt af de avancerede platforme skal man som ny kunde overføre minimum 10.000 DKK til sin handelskonto. Der kræves desuden en vis handelsvolumen, hvis man skal have adgang til samtlige fordele samt de laveste handelsomkostninger.

Design og handelsplatforme
Saxo Bank tilbyder tre typer platforme, som er bygget over samme design:

Man kan logge ind på alle platforme med samme login, og de indstillinger man foretager synkroniseres automatisk uanset platform. De forskellige platforme gennemgås nedenfor og alle platformene findes naturligvis også i danske udgaver foruden et utal af andre sprog.

I den sammenhæng kan det nævnes, at det af ”sikkerhedsmæssige årsager” ikke er muligt at være logget ind på flere platforme ad gangen. Det betyder f.eks., at hvis man på sin computer er logget på SaxoTrader og lige har en ærinde væk fra sin computer, og derfor logger på mobilplafformen, så logges man automatisk ud af førstnævnte. Det er muligt, at det giver større sikkerhed mod misbrug, men under en hektisk handelssession, er det i den grad et irritationsmoment. Samtidig bliver man unødigt hurtigt logget af mobiludgaven. Heldigvis kan man så hurtigt logge på igen, især hvis man har fingertouch id-scan på sin mobiltelefon.

Eksempel på hvordan SaxoTraderPRO kan se ud. Der er uanede muligheder for at tilpasse opsætningen til en eller flere skærme.

SaxoTraderPRO – desktopplatformen
I foråret 2018 lancerede Saxo Bank en ny desktopbaseret platform, SaxoTraderPRO, som nu fås til både Windows og Mac, og den må siges at være Saxo Banks flagskib. Banken har igennem tiden vundet mange priser på deres avancerede platforme, og de har på mange områder har haft first mover-fordele i forhold til mange af konkurrenterne. SaxoTraderPRO er om muligt endnu mere avanceret end tidligere og henvender sig ifølge Saxo Bank selv mest til de aktive tradere med store volumener. Andre kan dog også med fordel gøre brug af platformen, som ikke koster noget i sig selv at bruge. Se evt. en kort videopræsentation her.

Prøv vores gratis handelssignaler – LIVE Via Telegram-app

Saxo Bank har anvendt samme designskabelon mellem de forskellige udgaver, hvilket betyder, at det er lettere at lære at bruge, når man først har gjort sig bekendt med en af platformene. Samtidig synkroniseres de indstillinger man foretager sig på tværs af platformene, hvilket gør det optimalt f.eks. at bruge webudgaven SaxotraderGO, når man ikke lige er i nærheden af en computer.

SaxoTraderPRO er optimeret til brug på flere skærme, men kan sagtens bruges med en enkelt skærm. Det er muligt at tilpasse platformen på et utal af måder, og platformen er f.eks. ganske velegnet til brug på flere skærme. Det er muligt at gemme forskellige opsætninger f.eks. hvis man sidder med forskelligt antal skærme eller andet. En ny smart feature er, at man har mulighed for at trække de enkelte vinduer ud af selve applikationen og lægge dem direkte på sin baggrund. Det betyder, at man f.eks. kan arbejde med Excel og samtidig have en kursgraf åben i et hjørne af skærmen.

Oversigt over de forskellige vinduestyper man kan åbne

Platformen er opbygget med det antal skærme man nu ønsker. Man vælger de vinduer, man ønsker på sin skærm, ved at klikke på MENU i øverste højre hjørne. Overordnet er vinduerne opdelt i hhv. Handel, Analyse og Konto.

 
Indlæggelse af ordrer foregår nemt via et Handelsvindue, hvor man bl.a. kan finde oplysninger om over night renter, margin samt eksponering (Nominel værdi).

Handel
I Handelsmodulet er det bl.a. muligt at indlægge ordrer via oprettede observationslister, grafer og ordrebokse. Det fungerer fint, uanset hvordan man ønsker at lægge en ordre ind med mulighed for at angive stop loss, limit osv. i umiddelbar sammenhæng med ordreindlæggelsen. Under Handelsvinduet kan man ligeledes se de anslåede renteomkostninger pr. dag, hvis man beholder positionen over night, handelsomkostninger, marginkrav samt den eksponering man aktuelt er ved at påtage sig.

Afhængig af produkttype er det også muligt at lægge markedsordrer ind, så man øjeblikkelig handler på den aktuelle pris, ligesom man kan lægge Trailing Stops ind, som betyder, at man automatisk får lukket en handel når kursen efterfølgende bevæger sig et vist niveau væk fra den fastsatte kurs. For den lidt mere avancerede trader er det også muligt at benytte forskellige algo-ordrer, der sikrer eksekvering af handler, hvis særlige forudbestemte forhold opstår.

Under det lille “i” på de enkelte instrumenter kan man finde en række brugbare oplysninger om åbningstider, kurtageniveauer, marginkrav mv. Har man at gøre med aktier, kan man ved et enkelt klik i handelsvinduet gå fra CFD-udgaven af aktien til den rigtige børsnoterede aktie og omvendt. Dette skal man lige være opmærksom på, når man lægger sin ordre ind, så man får handlet den rigtige udgave. 

Åbner man et Positionsvindue er det muligt, at få et overblik over aktuel profit og tab på alle ens åbne positioner og hurtigt ændre stop loss og take profit-kurser ligesom man hurtigt kan lukke alle sine åbne positioner på produktniveau, hvis man skulle få behov for dette i en presset situation.

Ønsker man at handle på baggrund af en akties fulde ordrebog, kan dette gøres i Depth Trader-vinduet, hvor man får overblik over den fulde ordrebog, samtidig med at man kan se sine egne ordrer i ordrebogen. Samtidig kan man via Tidspunkt og salg-vinduet få overblik over dagens samtlige indgåede handler på børsen. Disse to funktioner kræver, at man abonnerer på realtidsdata på Level 2 niveau (dvs. inkl ordredybe) fra de enkelte børser (tidspunkt og salg kræver dog kun Level 1). Det kan være forholdsvis bekosteligt at abonnere på disse data, da man skal tilmeldes den enkelte børs, men funktionen er rigtig god for den avancerede trader. Se nedenfor for priser for dette.

Depth Trader vinduet gør det muligt, at få overblik over hele dybden i en akties ordrebog. Kræver Level 2 abonnement.

Grafvisning i SaxoTraderPRO er omfattende, men intuitiv og fungerer rigtig godt. Aktuelle ordrer og positioner kan ses på grafen, og kan meget let justeres med træk-og-slip funktionalitet. Grafmodulet indeholder over 40 indbyggede tekniske indikatorer, herunder trendindikatorer, glidende gennemsnit, oscillatorer, volumenstudier mv. Indstillingerne for de indbyggede tekniske indikatorer kan i vid udstrækning tilpasses. Det er ligeledes muligt at kopiere de enkelte grafer med et enkelt klik og f.eks. få vist 6 identiske grafer, som man siden kan tilpasse med forskellige tidsintervaller eller andet. Endvidere indeholder graferne tegningsværktøjer, fibonacci niveauer mv., som gør det nemmere at analysere prisudviklingen. For så vidt angår aktier er det også muligt at få vist den handlede volumen (som er handlet på børsen).

Aktuelle ordrer og positioner kan ses på grafen og kan meget let justeres med træk-og-slip funktionalitet.

Kontooverblik
Saxo Bank har udviklet en lang række moduler som samlet set gør, at man får et rigtig godt overblik over ens margin, risikostyring samt handelshistorik.

Særlig risikostyringsdelen er ganske informativ, når man lige lærer betydningen af de forskellige tal og poster at kende. Under Porteføljevinduet, som man kan åbne via MENU øverst til højre, kan man følge sine åbne positioners resultat både i DKK og vist grafisk på produktniveau. Samtidig vises ens netto-eksponering samlet set og for de enkelte positioner omregnet til den valuta, som ens konto er denomineret i. Netop ens netto-eksponering er, sammenholdt med ens marginforbrug, noget nær det væsentligste tal man til enhver tid har brug for at kende for at kunne styre sin risiko. Når man tydeligt kan se sin netto-eksponering, kan man nemlig hurtigt vurdere, hvor meget et fald på f.eks. 1% vil betyde for ens konto. På dette område må man sige, at Saxo Bank distancerer sig fra mange af sine konkurrenter på markedet, som ofte ikke er videre informative vedrørende dette. Trykker man på dette lille “i” øverst i vinduet fremkommer yderligere kontooplysninger, herunder bl.a. en detaljeret marginoversigt samt de omkostninger man pålægges, hvis man lukker sine positioner. Selve marginforbruget kan man også få udspecificeret på produktniveau.

Portefølje vinduet giver fuldt overblik over åben profit/loss samt eksponering på produktniveau og samlet set.

Herudover har Saxo Bank udviklet en interessant visuel oversigt for ens lukkede positioner, afkast og performance målt og tallene er vist på mange måder helt ned på produktniveau. Alle disse rapporter og oversigter giver et rigtig godt billede af ens handelshistorik og brugbar information, hvis man gerne vil have et overblik over hvor man hhv. taber og tjener pengene.

Med en dags forsinkelse er det muligt at trække oplysninger om de over-night renter, som ens positioner belastes med. Oplysningerne fremgår lidt hulter til bulter pr. instrument i den valuta, man nu har handlet i, og først når måneden er omme, bliver det hele omregnet til den valuta kontoen er denomineret i og fratrukket ens konto. Fremgangsmåden gør det lidt mere vanskeligt løbende at følge med i ens resultat, hvis beholder sine positioner over længere tid.

Man skal endvidere være opmærksom på, at Saxo Bank opererer med et lidt spøjst begreb, nemlig en såkaldt ”fri kapital”, som udregnes ved at tage kontoens kontantsaldo pr. valørdag plus/minus urealiseret gevinst/tab minus marginkrav (som typisk er højere end intradag marginkravet). Er den fri kapital negativ, skal man betale en rente på pt. 8-9% pa. af dette beløb. Disse renter fratrækkes ens konto ved månedens udgang. Se evt. mere her om ”fri kapital”.

Prøv vores gratis handelssignaler – LIVE Via Telegram-app

Det er således muligt at trække et hav af rapporter vedrørende ens handelsstatistik, kontobevægelser, renteberegninger mv. Ikke alle rapporter er lige intuitive, men indeholder meget brugbar information. I rapporten Gennemførte handler i er det muligt på f.eks. månedsbasis at følge løbende med i det antal handler man har foretaget, hvilket gør det lettere at følge med i, om man opfylder de forskellige handelskriterier for de respektive kundetyper.

Alt i alt må man sige, at SaxoTraderPRO er en vellykket opdatering af desktopplatformen. Der er allerede forskellige andre tiltag på vej, herunder nogle forbedrede muligheder for automatisk at sætte kriterier op for tabsstop på værdien af ens konto. På analysedelen mangler platformen for nærværende nogle af de analyser som man kan tilgå fra SaxotraderGO platformen. Læs eventuelt mere om SaxoTraderPRO her.

SaxoTraderGO
I 2015 lancerede Saxo Bank den seneste udgave af deres webbaserede platform, SaxoTraderGO. Platformen fik ved den lejlighed et væsentligt brush up og tilføjet mange nye finesser og opsætningsmuligheder. Platformen anvender HTML-5-teknologi, der giver en god brugeroplevelse direkte i browseren på den enhed, man benytter. Platformen fungerer på MAC, PC, tablets og til iOS og Android telefoner. Som tidligere nævnt er alle platformene synkroniserede til hinanden.

saxotradergo-hvid
SaxoTraderGO med lys baggrund. Kan ændres til mørk med et enkelt klik.
saxotradergo-sort
SaxoTraderGO med mørk baggrund. Kan ændres til lys med et enkelt klik.

Arbejdsfladen er, sammenlignet med desktopudgaven, langt mere enkel og med et relativt fast layout. Udgangspunktet er en sort baggrundsskærm, som dog med et enkelt klik kan sættes op med hvide/grå nuancer. Graffunktionerne kører også fint og smidigt, og det er muligt at tilføje tekniske indikatorer som beskrevet ovenfor under desktopudgaven. Nyhedsdelen er meget omfattende og indeholder bl.a. løbende finansielle nyheder, en nøgletalskalender samt adgang til over 11.000 selskabsanalyser. Grafmodulet kan skilles ud i et separat browservindue, så man f.eks. kan få vist op til 4 grafer på en særskilt skærm.

Det er muligt at følge ens positioner og hele porteføljens/kontoens udvikling grafisk, hvilket giver et godt og hurtigt overblik. Man kan eksempelvis også gå tilbage i tiden og se historisk, hvordan ens konto har udviklet sig måned for måned i kr.

Samtidig får man adgang til et brugervenligt og intuitivt handelsboard, hvorfra man kan handle direkte i et handelsvindue. Her vises bl.a. overnight renter og marginpåvirkning i kr.

go-handelsvindue
Handelsvindue i SaxoTraderGO.

Det forhold, at den webbaserede platform er mere enkel i sin opbygning betyder også, at platformen virker nemmere at gå til og bruge sammenlignet med den desktopbaserede udgave, som jo så til gengæld har flere muligheder bl.a. i forhold til analysedelen.

Link til kort video om SaxoTraderGO.

Se denne gennemgang af SaxoTraderGo lavet som live webinar for brugerne af daytrader.dk:

https://youtu.be/0Vzi0IzLcWA

Vi anbefaler handelsplatformen Markets til effektiv trading: Klik her

Se video af, hvordan du lægger handler i SaxoTraderGo. Følgende video er lavet som webinar for brugerne af daytrader.dk:

https://youtu.be/3GiiA9hoZKo

 

SaxoTraderGO mobilapp (iOS og Android)
Mobiludgaven er på samme tid forholdsvis omfattende, men stadig nem og intuitiv at navigere rundt i. Det er meget nemt at foretage handler i app´en og i grafmodulet, hvor man tillige kan påføre tekniske indikatorer, som fungerer rigtigt godt. Dog bliver det naturligvis hurtigt lidt småt at se på, men det er rart at have muligheden, hvilket ikke er tilfældet på alle platforme. Den hurtige adgang til kontooplysninger, resultat og eksponering er ligeledes værd at fremhæve. Alt i alt fungerer mobiludgaven som et rigtig godt supplement til de øvrige platforme bortset fra det forhold, at man straks bliver logget automatisk ud på en enhed, hvis man logger ind på en anden.

Anvendes app’en på f.eks. en iPad fungerer det hele endnu bedre, fordi overblikket øges markant.

saxomobilapp-2
saxomobilapp-3
saxomobilapp-1

Mobiludgaven af handelsplatformen er nem og overskuelig at navigere rundt i.

Adgang til nyheder og analyse
Nyheds- og analysemodulet i Saxotraderplatformene er meget omfattende. På nyhedssiden præsenteres man for en lang række relevante nyheder fra alverdens markeder. Herudover indeholder platformene også en brugerdefineret makroøkonomisk kalender med nøgletal for de store globale økonomier. Data vises i en tidslinjesekvens, som kan filtreres efter datatype, tidsperiode og land. Ofte vises også konsensusestimater og den forrige værdi for makroøkonomiske nøgletal.

Herudover er det muligt at følge med i diverse finansnyheder fra hele verden samt følge med i Saxo Banks egne daglige nyhedskonferencer, hvis man er Platinumkunde. Især det engelsksprogede Daily Global Market Call, som kan live streames fra kl. 8.40 om morgenen eller afspilles senere på dagen (typisk kort efter kl. 9), kan anbefales.

Ønsker man også input til sine fundamentale analyser, tilbyder Saxo Bank sine kunder et gratis aktieanalyse-værktøj, hvor man får adgang til en række oplysninger og dybdegående analyseværktøjer på de største danske selskaber samt på over 11.000 globale internationale selskaber. Man kan bl.a. finde selskabsbeskrivelser, 5 års finansielle data, konsensusestimater, værdiansættelsesanalyse for selskabet og sammenlignelige selskaber. Man finder ikke egentlig analyser af de forskellige selskaber, men rigtig mange og brugbare data og beskrivelser, som man kan anvende i sin egen analyse af de forskellige aktier.

Eksempel på en aktieanalyse på et af de i alt ca. 11.000 selskaber man har adgang til.

Saxo Bank har fornyligt også integreret et handelssignalsmodul i SaxoTrader, som indenfor forskellige aktivtyper automatisk identificerer handels- og investeringsmuligheder på baggrund af teknisk analyse. Modulet søger efter potentielle brud på støtte- og modstandsniveauer, kendte grafformationer og fibonacci mønstre og præsenterer alle aktuelle muligheder på overskuelig vis. Modulet beregner selv optimale kursniveauer for Stop Loss og Take profit ordrer, så man nemt kan udnytte handelsmuligheden og samtidig håndtere risikoen i den enkelte handel via få klik.

Læs evt. mere her.

De forskellige tekniske handelssignaler baseret på mange aktivtyper kan være med til at lette arbejdet for en.

Saxo Bank har som en del af analysemodulet i SaxoTrader udviklet et overbliksbillede over det aktuelle aktiemarked, hvor man kan følge udviklingen i de forskellige aktieindeks samt se de mest stigende og faldende aktier, handelssignaler og nyheder.

Overbliksbillede over det aktuelle marked. Stockscreener modulet åbnes ved at klikke øverst til højre.

Saxo Bank har ligeledes udarbejdet et glimrende Stockscreener-modul, som åbnes ved at klikke øverst til højre i ovenstående Aktie-overbliksbillede. Med modulet er det muligt at screene flere tusinde aktier f.eks. baseret på markedsværdi, afkast, nøgletal mv. Herved kan man nemmere finde frem til de bedst performende aktier f.eks. inden for enkelte lande eller brancher.

Stockscreener modulet kan bl.a. bruges til hurtigt at finde frem til en given branches bedst performende aktier.

Alt i alt må man sige, at Saxo Bank er meget langt fremme, hvad angår mulighed for nyheder og analyser.

Markeder og produkter
Saxo tilbyder handel i mere end 36.000 produkter fordelt på alle kendte aktivklasser, så der skulle gerne være lidt for enhver smag. Produkttyperne er bl.a. 182 valutakryds, CFD i diverse indeks, enkeltaktier og råvarer. Desuden tilbydes handel i ikke mindre end 19.000 aktier fordelt på 36 børser, 3.100 Exchange Traded Funds og Commodities samt en lang række futures og optioner på valuta og aktier mv. Se her for en komplet oversigt.

Den eksponering med påtager sig f.eks. ved handel med CFD-kontrakter er hos Saxo Bank relativ gennemskuelig i forhold til visse andre platforme, idet man altid ved præcist hvilken eksponering man påtager sig pr. kontrakt (man kan samtidig altid se ens samlede eksponering under Kontooplysninger). En kontrakt i DAX-indekset (benævnes Germany30) svarer f.eks. til den aktuelle indeksværdi (dvs. den nominelle værdi), for nærværende ca. 12.500 EUR eller ca. 93.000 DKK. Ønsker man en større eksponering, køber man blot flere kontrakter. Hos andre platforme kan ens reelle eksponering i en konkret handel være lidt mere uigennemsigtig, da fokus i stedet kan være på hvor meget 1 point i kursforskel udgør i DKK eller anden valuta. I ovenstående eksempel med DAX udgør 1 kurspoint 1 EUR, mens det ved andre platforme kan være specifikt fastsat f.eks. til 5 EUR eller andet – eller man har mulighed for at selv at fastsætte et beløb pr point (spread betting).

Prøv vores gratis handelssignaler – LIVE Via Telegram-app

Saxo Bank udmærker sig i forhold til mange af de øvrige konkurrerende CFD-platforme ved især at være stærk på det danske marked, foruden det forhold, at der tilbydes almindelig aktiehandel, administration af egne pensionsmidler og options/futures handel på alverdens børser. Således tilbydes f.eks. CFD-indekshandel i såvel C20 som C20cap, hvor det er muligt at købe ned til 1 kontrakt ad gangen dvs. pt. med en værdi af ca. 1.000 DKK med et spread på 0,5, hvis man er såkaldt Platinum kunde.

Som Platinum kunde kan man handle DAX-indeks til et spread på ned til 1 point, er man Classic eller Premium kunde, er spreadet ned til 1,5 point. Det fremgår af Saxo Banks betingelser, at spreadets størrelse er afhængig af spreadet på daxfuturen. Det er muligt at handle DAX fra kl. 8.01 til 21.55. Efter det tyske marked lukker og før åbning vil spreadet typisk være en anelse større. Marginkravet for DAX er 3%. Se oversigt over de forskellige kundetypers handelsomkostninger her og læs mere nedenfor.

Nettoresultatet af hver enkel CFD/valutahandel mv. i anden valuta end DKK bliver automatisk omregnet til DKK med et vekslingsgebyr på 0,3%, hvis man har en konto i DKK (hvilket man får som standard). Dog er det også muligt for Platinum og Premium kunder at åbne konti i udenlandsk valuta, så man slipper for omregningsgebyret i hver enkel handel. Handler man udenlandske aktier er dette et must, idet det for aktier er hele købe- og salgssummen, der vil blive omregnet til DKK i stedet for blot resultatet for den enkelte handel, hvis der er tale om CFD handel. Ved udenlandske konti vil man blive pålagt et omregningsgebyr på 0,5%, når man veksler fra den udenlandske valuta til DKK og omvendt.

Aktier som margin/sikkerhed
Investerer man i børsnoterede aktier, investeringsforeninger eller ETF, er det muligt at anvende disse som sikkerhed for handel i valuta, CFD’er eller futures. Der beregnes et hair cut, hvor størrelsen er afhængig af det enkelte aktiv. Har man Novo Nordisk-aktier er det f.eks. 25%, hvilket betyder, at hvis man har Novo aktier for 60.000 DKK i sit depot, kan man bruge 45.000 DKK som en del af sin margin. Bruger man sine aktier til sikkerhedsstillelse, skal man være ekstra opmærksom på begrebet ”fri kapital”, som kan bevirke, at man kan komme til at betale ekstra renter på pt. 8-9%, hvis ens konto er tyndt kapitaliseret i forhold til marginforbrug/eksponering, jf. nærmere ovenfor.

 

Prøv vores gratis handelssignaler - LIVE Via Telegram-app

Social trading – Trading Floor
Saxo Bank er kendt for at være innovative og etableringen af sitet tradingfloor.com samt deres fokus på begrebet social trading må netop siges at være innovativt. Sitet tilbyder et hav af muligheder for at finde interessante analyser skrevet af Saxo Banks økonomer, tv indslag om markederne foruden forskelligt uddannelsesmateriale under Saxo Academy, der netop er blevet relanceret. Og så indeholder sitet naturligvis social trading-delen, hvor man kan følge andre tradere i deres handler. Visse dele af indholdet kræver, at man opretter sig som bruger. Er man tillige kunde hos Saxo Bank, har man mulighed for at tilmelde sin egen konto, hvis man skulle ønske dette. Det kan være interessant at følge andre tradere, men om det reelt tilfører værdi til en selv, er nok mere tvivlsomt, fordi det i realiteten er vanskeligt præcist at kopiere en portefølje i praksis.

trading-floor
Tradingfloor.com er gratis at bruge uanset om du er kunde eller ej.
saxo-academy
Saxo Academy under Trading Floor indeholder interessant uddannelsesmateriale både for begyndere og for lettere øvede.

Priser og kundetyper
Som kunde i Saxo Bank inddeles man i en af tre kategorier alt efter ens handelsomfang (Classic, Premium og Platinum). Princippet i inddelingen er, at jo mere man handler (f.eks. Platinum +40 handler pr måned), jo bedre priser og jo bedre adgang til services får man. Dog er det ikke alle produkter, det er billigere at handle, hvis man har status af Platinum kunde. Det drejer sig primært om CFD handel i DAX og de nordiske indeks samt aktie og CFD-aktie handel i nordiske og amerikanske aktier.

Typisk vil man fra start blive indplaceret som Classic kunde, hvorefter man kan handle sig op til den bedste kategori, såfremt man i et kvartal lever op til kriterierne (måles efter kalenderåret). Fra og med det følgende kvartal, vil man således automatisk blive indplaceret i den relevante kategori. Efterfølgende vil man fortløbende skulle leve op til den krævede handelsaktivitet, og hvis ikke, vil man rykke ned igen i det næstkommende kvartal.

Saxo Bank har pr. 29. januar 2018 valgt at fjerne minimumskurtagen for handel med aktier, investeringsforeninger og ETF i en lang række lande, herunder Danmark, Norge, Sverige, USA, Tyskland mv. Handler man de tilsvarende instrumenter i form af CFD kontrakt, er minimumskurtagen dog ikke fjernet.

Prøv vores gratis handelssignaler – LIVE Via Telegram-app

Som Classic kunde betaler man 0,1%/min 25 DKK i kurtage for danske CFD aktiekontrakter. For børsnoterede aktier mv. i en lang række lande betaler man ikke minimumskurtage, jf. ovenfor, hvilket gør det mere attraktivt at handle små portioner aktier ad gangen. Spreadet i DAX er angivet til 1,5 og i C20 til 2,5.

For at kvalificere sig som Premium kunde kræver det 20-40 handler pr. mdr. eller en omsætning på 10 mio. DKK pr kvartal. Her er prisen for danske CFD´er 0,07%/min 25 kr. spread i DAX angives til 1,5 og i C20 1,5. For børsnoterede aktier mv. i en lang række lande betaler man ikke minimumskurtage, men alene de 0,07% i kurtage, jf. ovenfor.

For at kvalificere sig som Platinum kunde kræver det over 40 handler pr. mdr. eller en omsætning på min. 20 mio. DKK pr kvartal.

Er man Platinum kunde kan man handle danske aktier i form af CFD aktiekontrakter til 0,035% eller min. 20 DKK i kurtage. Svenske og norske aktier koster tilsvarende min. 39 SEK eller 39 NOK eller 0,035%. For børsnoterede aktier mv. i en lang række lande betaler man ikke minimumskurtage, men alene de 0,035% i kurtage, jf. ovenfor. Endvidere er det muligt at handle det tyske DAX indeks til et spread på 1 og C20 til 0,5. De fleste øvrige produkter har samme priser som de andre kundetyper.

Herudover tilbydes man som Platinum kunde daglig morgen briefing/Morning calls, mulighed for sparring med Saxo Banks handelsbord samt invitationer til VIP-arrangementer.

Realtidskurser kræver tilmelding til de enkelte børser. Handel i OMX Nordic (Danmark, Sverige og Finland) koster f.eks. et månedligt gebyr på 7 EUR for Level 1 priser. Foretager man 4 aktie- eller CFD aktiehandler pr. måned, bliver man godskrevet gebyret. Der gælder tilsvarende regler for de øvrige børser. Se den samlede prisliste her.

Man skal være opmærksom på, at man opkræves et inaktivitetsgebyr på 100 USD, hvis man ikke har handlet på sin konto i 180 dage i træk.

Handler man spot valutakryds i positioner under en vis størrelse, skal man være opmærksom på, at man bliver opkrævet et gebyr på 10 USD.

Det er endvidere muligt at handle værdipapirer i sin pensionsopsparing. Priserne er typisk lidt højere end for frie midler. Det er på grund af de på visse områder lidt restriktive pensionsregler ikke muligt at handle CFD kontrakter på margin via sin pensionsopsparing.

En samlet prisliste kan ses her.

 

Kundeservice og åbning af konto
Saxo Bank har en velfungerede kundeservice, hvor man får hurtige svar pr. telefon eller pr. email på dansk (enkelte funktioner betjenes dog af engelsksproget personale).

Mange af de mest almindelige spørgsmål er gengivet her.

Åbning af konto kræver som nævnt et minimumsindskud på 10.000 DKK. Beløbet kan overføres som bankoverførsel eller med kreditkort. Det er vigtigt, at man overfører fra en konto (eller et kreditkort) i samme navn, som kontoen i Saxo Bank, idet pengene ellers afvises af banken.

Ved åbning af konto kan man bruge sin Nemid, hvilket gør identifikationsdelen meget smidig.

Indberetning til SKAT
Saxo Bank har som dansk baseret handelsplatform den fordel, at al ens handel indberettes til SKAT automatisk. Aktier og lignende værdipapirer indberettes handel for handel, så disse kan ses i ens elektroniske skattemappe under ”Aktier og investeringsbeviser”. I forhold til finansielle kontrakter beregner banken et nettoresultat for de forskellige kontrakttyper, som indberettes. Herefter er det ens eget ansvar at sørge for at kontrollere resultaterne, og sørge for at påføre et samlet (positivt) nettoresultat i rubrik 346. Har man i stedet opnået et samlet tab på finansielle kontrakter, slipper man for at bekymre sig om at miste retten til senere at kunne bruge tabet til modregning i kommende års gevinster, da Saxo Bank på vegne af dig opfylder indberetningspligten. Man skal dog selv sørge for opdeling af tabet i hhv. aktiebaserede kontrakter og øvrige kontrakter (f.eks. valutakryds og råvarer) samt eventuelt tage stilling til anvendelse af tabet, hvilket skal påføres i rubrik 85-87. Læs evt. mere om den skattemæssige behandling af CFD handel her og øvrige skattemæssige regler for f.eks. aktier mv. her.

Sikkerhed
Saxo Bank fungerer som et pengeinstitut i Danmark og er dermed under tilsyn af det danske Finanstilsyn. At Saxo Bank er en dansk bank betyder endvidere, at ens indestående er dækket af den danske indskydergarantifond med op til 100.000 EUR. Endvidere betyder det, at de af kundernes værdipapirer, som er registreret i Værdipapircentralen, som hovedregel ikke vil blive påvirket af bankens eventuelle betalingsstandsning eller konkurs. Disse værdipapirer opbevares i et VP-depot i kundens navn, og vil derfor blive returneret til kunden. I de tilfælde banken ikke kan returnere værdipapirer, der opbevares i depot eller forvaltes, dækker Garantifonden med op til EUR 20.000 pr. kunde på linje med andre danske banker (og f.eks. udenlandske brokere hjemmehørende i EU/EØS).

Man skal være opmærksom på, at man hos Saxo Bank i princippet kan risikere at miste mere end sit kontoindestående. Forinden dette sker vil man dog modtage meddelelser om utilstrækkelig margin og Saxo Bank forbeholder sig i den forbindelse ret til at tvangslukke ens positioner. Dette forhold gør det endnu mere vigtigt, at man har styr på sin overordnede risiko/eksponering, hvilket Saxo Banks handelsplatforme giver gode muligheder for.

Konklusion
Saxo Bank har et enormt udbud af produkter, der passer til både den traditionelle langsigtede investor og til de mere kortsigtede, som tillige ønsker at gøre brug af gearingsværktøjer. De tilbudte handelsplatforme indeholder både komplekse løsninger, mens den webbaserede platform samt mobilplatformene også tilbyder lettere tilgængelige løsninger. De udbudte platforme er klart blandt de bedste i klassen, og så er det hele på dansk, hvilket også er en stor fordel.

På informations- og analysedelen tilbydes omfangsrige løsninger, som opfylder behovet hos langt de fleste, ligesom Saxo Bank har dedikeret mange ressourcer på uddannelsesdelen både for begyndere og for de lettere øvede.

Som dansk pengeinstitut er Saxo Bank forpligtet til at indberette ens handel til Skat, hvilket gør den endelige skatteberegning langt nemmere at kontrollere. Samtidig er man som investor dermed dækket som et dansk pengeinstitut i øvrigt, og man behøver ikke bekymre sig om f.eks. cypriotisk eller engelsk lovgivning (selvom det EU baserede finansielle regelsæt med minimumsharmonisering dog sikrer en ensartet grundlæggende beskyttelse for investorerne). Herudover er man også forskånet for sprogforvirring på et større plan f.eks. i forhold til kundeservice osv. Man skal samtidig være opmærksom på, at man i princippet kan risikere at miste mere end sit kontoindestående, hvis man ikke har helt styr på sin risiko.

Alt i alt kan Saxo Bank især anbefales til den aktive kunde, som ønsker mulighed for at kunne handle mange forskellige typer af produkter til konkurrencedygtige priser og ikke mindst ønsker at gøre brug af de utallige muligheder Saxo Banks platforme tilbyder. Mindre aktive kunder vil dog også kunne drage fordel af platformenes muligheder samt det store udbud. I den forbindelse er det værd at nævne, at man snildt kan anvende platformene til såvel aktiv trading, som til mere almindelig langsigtet investering af både frie midler og pensionsmidler.

Prøv vores gratis handelssignaler – LIVE Via Telegram-app

>>Prøv Saxo Banks handelsplatform her.

Daytrader.dk modtager kommission og/eller betaling for annoncering fra Saxo Bank og andre af de handelsplatforme, der er omtalt her på siden. Daytrader.dk tilstræber dog 100% objektivitet i lighed med, hvad man genfinder hos andre typer professionelle medier og deres annoncører. Indtægterne fra annoncering er med til at sikre, at vi også fremover kan levere de bedste guides og det bedste indhold om daytrading.



Hvad er Saxo Bank?

Saxo Bank er en dansk handelsplatform, som samtidig har vundet international udbredelse. På Saxo Bank kan man handle aktier, valuta, råvarer, ETF’er og meget mere.

Hvad er fordelene ved Saxo Bank?

Saxo Bank har som handelsplatform et meget bredt udvalg af produkter, og platformen er meget let og intutiv at bruge. Det gør den til et godt valg for både nye og mere erfarne investorer.

Hvordan handler man på Saxo Banks platform?

Det er let at handle på Saxo Banks platform. Man benytter søgefeltet til at finde den aktie, man gerne vil handle, og så klikker man på “Placer ordre”. Derefter kommer handelsvinduet op. Hvis man vil købe med det samme, så skal man benytte handelstypen “Marked”.

Hvad koster det at handle på Saxo Bank?

Saxo Bank er en af de billigste platforme at handle på. Der kan være mindre variationer i priserne, og derfor anbefaler vi, at du finder de opdaterede priser i vores anmeldelse

 

image_pdfimage_print
Del denne artikel