Forstå Bitcoins på 5 minutter – er du klar til revolutionen?

Udgivet : 28 June 2017

Hvis du følger med i finansmedier eller tech-medier har du helt sikkert hørt om krypto-valutaer såsom Bitcoins eller Ether (Ethereum). Måske har du hørt, at dette er fremtidens betalingsform? Eller også har du læst historier om, at enkelte investorer enten har tjent eller tabt store summer på spekulation i en af disse valutaer.

Men hvad er kryptovaluta egentlig, og hvad kan du forvente dig af den type betalingsform i fremtiden?

De fleste betalinger på internettet i dag foregår via kreditkort. Når Sarah ønsker at købe en bluse via en internetbutik, ja, så betaler hun typisk via sit Dankort eller Visakort. Det kan ske enten via et plastikkort eller over mobilen. På den måde benytter Sarah og butikken sig i virkeligheden af en mellemmand til at stå for overførslen af penge. Denne mellemmand er blandt andre en en bank, der står inde for begge parters identitet, og har styr på deres konti, pengebeholdning etc.

Systemet er smart, fordi det muliggør relativt hurtig transaktion af værdi i stedet for at Sarah absolut skulle tage hen i butikken og lægge sine kontanter på bordet og dernæst tage imod blusen.

Men er metoden i virkeligheden smart nok?

I internettets tidsalder kan et system af computere udveksle oplysninger i løbet af et splitsekund næsten uden omkostninger. Så hvorfor skal Sarah finde sig i, at hun først skal godkendes af sin bank for at kunne oprette et Visa-kort? Og hvorfor skal hun dernæst leve med høje gebyrer og ofte også relativ langsom overførsel af pengene, når hun køber varer på nettet?

Det er præcis de forhold som virtuelle valutaer såsom Bitcoins og Ethereum (Ether) forsøger at løse.

Har du lyst til at handle ethereum, bitcoins og andre kryptocoins? Vi samarbejder med en handelsplatform, hvor du kan spekulere i prisudviklingen på Bitcoin Future, Ripple, Litecoin og Ethereum samt mange flere

Du kan danne dig din egen mening om markedet og gå enten kort eller lang i f.eks. bitcoins via eToro Handelsplatformen.

Platformen er godkendt af de europæiske tilsynsmyndigheder, og du kan derfor trække evt. overskud ud til danske banker.

Hvis Sarah i stedet benytter sig af en virtuel valuta-overførsel, så springer hun simpelthen banken som mellemmand over, og dermed sparer hun de gebyrer, godkendelses-procedurer og ventetid, der er forbundet med en bank.

De fire mest omtalte kryptocoins netop nu. Ripple, Ethereum (Ether), Bitcoin og LiteCoin.

Men hvis banken er ude af billedet, hvem står så inde for lødigheden af værdien og selve overførsel? Svaret på det spørgsmål giver samtidig indblik i det geniale ved kryptocurrencies. Ægtheden bliver nemlig i princippet godkendt af alle ”os andre” i et sindrigt system af computere og algortimer, der til sammen kaldes “blockchain”-teknologien.

Lad os sige, at Sarah vil betale sin skjorte via en overførsel i Bitcoins i stedet for at benytte sit kreditkort. I første omgang kræver det naturligvis, at internetbutikken overhovedet accepterer betaling via Bitcoins. (Mere om dette senere). Hvis det er førte gang, at Sarah benytter en virtuel valuta, skal hun først oprette en pengepung kaldet ”wallet”, hvori hun opbevarer sine virtuelle penge. Denne wallet kan være placeret på Sarahs egen computer eller hos en virksomhed på internettet, der opbevarer hendes wallet. Man kan sagtens have mange wallets.

En Wallet består af en samling krypteringsnøgler, der gør det muligt at overføre og modtage betaling. Den ene nøgle kaldes ”private”, og den gør det muligt for dig at sende virtuel valuta, og den anden kaldes “public”, og den gør det muligt at modtage valuta. Den sidste kan opfattes som en email-adresse eller et telefonnummer, der sætter overførslen sammen med til tilhørende Wallet/pengepung.

Når Sarah er klar til sende sine Bitcoins til butikken, klikker hun sig frem til sin Wallet, og indtaster nu internetbutikkens “public key”. Fremgangsmåden kan sammenlignes med, hvordan mange i dag sender penge til hinanden ved hjælp af en telefonnummer i MobilePay. Hos MobilePay er det dog stadig en bank, nemlig Danske Bank, der sidder som mellemmand, og derfor er det stadig banken, der via MobilePay, har kontrol over transaktionerne og gebyrerne.

I fremtiden vil Sarah sandsynligvis betale med kryptovaluta, når hun køber på nettet.

Når nu Sarah har indtastet beløbet og butikkens “public key”, trykker hun på ”send”, og dermed sætter hun gang i den sindrige blockchain, der udgør selve hjertet i kryptovalutaen.

Et netværk af tusindvis er computere står nu klar til at modtage Sarahs transaktion og godkende den i hver deres version af den fælles ”bankbog”, der er en del af den samlede blockchain. Sarahs overførsel får en række koder knyttet til sig, der er helt unikke – for eksempel en signatur, et tidsstempel og flere nøgler, der sætter den i forbindelse med ALLE andre tidligere overførsler.

Det tager mellem 0 og 2 sekunder før hele netværket af computere kender til Sarahs overførsel, og først når størstedelen af netværket har registreret Sarahs transaktion og konstateret, at den rent kodemæssigt og matematisk passer ind i hele i den samlede kæde af tidligere betalinger, bliver betalingen stemplet som korrekt.

Det er altså ikke banken, der i sidste ende godkender Sarahs betaling, men derimod hele netværket af computere, der hver især får Sarahs betaling til at stemme, og samtidig skriver transaktionen ind i Bitcoins store historiske “bankbog”, så også Sarahs beskedne transaktion kommer til at spille en rolle, når alle fremtidige transaktioner med Bitcoins skal godkendes som enten ægte eller falske.

På den måde er Bitcoins – og alle andre beslægtede virtuelle valutaer – meget vanskelige at snyde med. Hvis man vil påvirke strømmen af Bitcoins til ens egen fordel, skal man ændre hele den historiske kode i bankbogen i mindst 51% af alle de computere, der udgør netværket. Kun på den måde vil falske betalinger i princippet kunne godkendes. En sådan ændring kræver imidlertid computerkraft, der 100 gange kraftigere end alle Googles computere til sammen. I realiteten er det næsten umuligt. Intet land eller firma råder over så meget fri datakraft.

Har du lyst til at handle ethereum, bitcoins og andre kryptocoins? Vi samarbejder med en handelsplatform, hvor du kan spekulere i prisudviklingen på Bitcoin Future, Ripple, Litecoin og Ethereum samt mange flere

Du kan danne dig din egen mening om markedet og gå enten kort eller lang i f.eks. bitcoins via eToro Handelsplatformen.

Platformen er godkendt af de europæiske tilsynsmyndigheder, og du kan derfor trække evt. overskud ud til danske banker.

I Bitcoins tilfælde kaldes alle computerne i godkendelses-netværket for “mining computers”, og ejerne af disse computere kaldes for “miners”, altså minearbejdere. Enhver med adgang til internettet og en kraftig computer kan i princippet blive “miner”. Dermed bliver ens computer en lille del af Bitcoins netværk og hjælper på den måde med at godkende nye overførsler af Bitcoins fra rundt om i verden. Som tak for hjælpen optjener ejeren af computeren nye Bitcoins, der selvsagt kan bruges til at betale med. Det lyder måske tillokkende på den måde at blive “miner”, men hvis man som ”miner” skal arbejde med godt økonomisk overskud, kræver det typisk, at man bor i et land, hvor elektricitet er billig, for det kræver masser af energi for en computer at godkende Bitcoin-transaktioner og belønne “minearbejderne” med nye Bitcoins.

Bitcoin-systemet tillader i øvrigt kun 21 millioner Bitcoins, og der kan ikke komme flere til. Dermed adskiller Bitcoins sig fra traditionel valuta, hvor det typisk er muligt for centralbankerne blot at printe flere penge. Det betyder, at Bitcoin som udgangspunkt ikke skaber samme risiko for inflation som normal valuta. Som en konsekvens vil værdien af Bitcoin stige i takt med efterspørgslen, og netop det element har gjort Bitcoin særlig interessant for investorer.

Det er netop også som investeringsmulighed, at Bitcoin og andre kryptovaluter som f.eks. Ethereum (Ether), foreløbig har trukket flest overskrifter. Det skyldes blandt andet, at kryptovalutaernes børser har været hakket eller har været udsat for såkaldte flashcrashes, hvor værdien er styrtdykket på et øjeblikket. Men problemerne har grundlæggende ikke noget at gøre med den virtuelle valuta at gøre. En guldklumps anvendelighed som smykke falder jo heller ikke bort, blot fordi den lokale guldbørs har været udsat for røveri. Teknologien bag den virtuelle valuta består altså, selvom børsen krakker. Hvis du vil læse mere om, hvordan du kan investere i kryptocoins såsom Ethereum eller Bitcoins, kan du læse her.

Blockchain som revolution

Det mest interessante ved de virtuelle valutaer er dog slet ikke selve valutaen. Det er derimod den underliggende teknologi – nemlig blockchain, der kan bruges til meget andet end bare valuta, og som i de kommende år i den grad kan revolutionere vores liv. Blockchain-teknologien er dybest set en distribueret database. Tænk det som et enormt globalt regneark, der kører på millioner af private computere og opdateres på en gang. Det er samtidig tale om open source-teknologi, så alle i princippet kan tilføje et stykke data (for eksempel en transaktion) til den underliggende kode i henhold til kodens regler. Denne data bliver dernæst skrevet ind og godkendt af alle andre i netværket, hvis den indskrevne kode altså overholder reglerne. Der er som udgangspunkt ingen central økonomisk eller politisk instans – det hele godkendes af fællesskabet.

I fremtiden behøves måske ingen mellemmænd, der der indgås bindende aftaler.

På den måde kan blockchain-teknologien bruges til alt struktureret information, der nemt skal kunne valideres og bevares, og her sætter kun fantasien grænser: Hvem har lejet en bil, hvor langt kørte vedkommende og hvor meget energi er der brugt? Hvem er gift med hvem, og hvornår blev de skilt og hvor mange børn har de? Hvem ejer et bestemte stykke jord nu og hvem ejede jorden før ham? Hvis jordbesiddelser er indskrevet i et stort fælles regneark, kan ingen tilfældig diktator pludselig komme og påstå, at jorden i virkeligheden altid har tilhørt ham. I hvert fald ikke i den ideelle blockchain-verden, hvor alle informationer kan skrives ind, distribueres og godkendes af systemet selv. Uden mellemænd.

Konsulentfirmaet McKinsey har interviewet den canadiske toprådgiver Don Tapscott om fremtidsmulighederne i kryptocurrencies. Tapscott er samtidig co-founder af Blockchain Research Institute. Han ser mange revolutionerende muligheder i blockchain-teknologien.

Vil du daytrade? Vi anbefaler handelsplatformen Markets til aktiv trading Se mere

“Tænkt, hvis f.eks. musikindustrien var en distribueret applikation på blokkæden, hvor jeg som sangskriver kunne sætte min sang på blokchainen med en smart kontrakt tilknyttet, der angiver, hvordan musikken skal bruges,” forklarer Tapscott til McKinsey og giver et eksempel:

“Kunstneren kan gøre det gratis at lytte til musikken, men hvis nogen ønsker at bruge musikken i en film eller som ringetone, så vil det koste et bestemt beløb, og her vil den “smarte kontrakt” betale musikeren automatisk […] Eller forestil dig en verden, hvor bistandshjælp ikke bliver brugt til bureakrati, fordi hjælpen går direkte til modtageren med en “smart kontrakt”. Eller hvad men en distribueret applikation på en blockchain, der der forvalter alle udlejningsbiler unden om bilagenten? Det handler grundlæggende om at lade værdien gå tilbage til folket, der skabt værdien, i stedet for til de stærke kræfter, der prøver at fange den,” siger han.

Læs mere om investering i kryptocoins såsom Bitcoins og Ethereum her.

Her kan du for eksempel bruge Bitcoins som betalingsmiddel:

Single.dk – Dansk datingportal
Liberal Alliance – Du kan betale med Bitcoins for dit medlemskab
Hungry.dk – Køb pizza online og betal med Bitcoins
Café Guldhornene – Bar/Café i Centrum af københavn
Sankt Peders Café – Café i København
Dell – Internationalt computerfirma
Microsoft – Brugerne kan betale med Bitcoin i Xbox og Windows store
Bloomberg.com – Stort finansmedie
Virgin Galactic – Iværkstætteren Richard Branson firma, der blandt andet ejer Virgin Mobile og Virgin Airline
Zynga – Mobile-spil

De mest omtalte kryptovalutaer (blockchain-teknologier) lige nu:

Bitcoin
Bytecoin
Dash
Ethereum
IOTA
Komodo
Litecoin
Monero
NEM
PIVX
Ripple
Zcash
Zclassic
Zcoin

Oversigt over artikler om kryptovaluta:

>>> Handelsplatform til at handle kryptovaluta
>>> Daytrader.dk's foretrukne kryptovaluta
>>> Bitcoin eller Ethereum?
>>> Køb Ripple (XRP)
>>> Køb Ethereum (ether)
>>> Køb NEO
>>> Forstå bitcoin på 5 minutter
>>> Invester i kryptovaluta via profitable tradere
>>> Køb bitcoin - sådan gør du
>>> Køb Stellar Lumens
>>> Køb Bitcoin Cash
>>> Køb Ethereum Classic (ETC)
>>> Køb Cardano ADA
>>> Køb EOS
>>> Køb DASH
>>> Kryptotrader viser vejen: 330% aflast i kryptovaluta


image_pdfimage_print
Del denne artikel
  • 179
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
    179
    Shares

Kommentarer

  • Relateret
  • Seneste
  • POPULÆRE