I skrivende stund er det samlede børsmarkedet generelt i en mindre korrektion med et fald på ca. -3% målt fra toppen i S&P500. Korrektionen inden for cybersikkerhed nærmer sig dog -10%, og det kan derfor være en oplagt købsmulighed, hvis man ønsker eksponering inden for en branche i vild vækst.
Vild vækst
I løbet af det seneste årti har cybersikkerhed konsekvent været blandt de hurtigst voksende teknologirelaterede sektorer på verdensplan med årlige vækstrater på 10-13% (Compounded).
I en ny rapport fra World Economic Forum fremhæves det, at de kommende år vil byde på stadig mere avancerede cyberangreb – rettet mod både offentlige myndigheder og private virksomheder. Alene i 2024 vurderer man, at over 1 milliard mennesker verden over blev ofre for cyberangreb og datalæg.
Væksten sker i en verden med høj grad af geo-politisk uro, hvor en stor del af de alvorligste angreb bliver skabt af en nation mod en anden, og er målrettet kritisk infrastruktur.
Det er derfor ikke overraskende, at cybersikkerhedsindustrien er blandt de hurtigst voksende brancher. Her finder man både etablerede mastodonter og mindre, nytænkende selskaber. Fællesnævneren er, at de leverer løsninger, der omfatter alt fra netværks- og endpoint-beskyttelse til cloud-sikkerhed og specialiserede, AI-drevne teknologier.
Blandt de største spillere er Microsoft og Google (Alphabet), der hver især omsætter for store milliardbeløb inden for cybersikkerhed, men som sjældent fremlægger detaljerede tal for nichen. Sikkerhed er desuden ikke deres primære fokus. Her skal man derimod kigge mod specialiserede giganter såsom Fortinet, Crowdstrike, Cisco, Cloudflare, Zscaler og Palo Alto Networks, hvis omsætning ligger på mellem 2 og 7 milliarder dollars.
Ifølge professionelle analytikere er det særligt Cloudflare, Zscaler og Palo Alto Networks, der skiller sig ud med de største vækstmuligheder. Her spås en potentiel stigning på 10-20 procent i år – målt fra de nuværende kursniveauer.
Købsmulighed grundet korrektion
Investeringshuset Vontobel tilbyder lige nu en såkaldt Cyber Security-tracker, der følger performance i nogle af de største virksomheder inden for cybersikkerhed, heriblandt netop Cloudflare, Palo Alto Networks, Fortinet, Crowdstrike og Zscaler – i alt 15 virksomheder med Cloudflare og japanske Trend Micro som de største positioner med henholdsvis 9,1% og 8,4% i vægtning.
Trackeren kan købes via Nordnet med symbolet TRACK CYBER VON og koden DE000VP9JQK2. Dermed får man eksponering blandt de største virksomheder i sektoren med et enkelt papir.
https://www.nordnet.dk/markedet/trackers/17375001-track-cyber-von
De seneste regnskaber inden for sektoren er landet i februar 2025 og kom fra Fortinet, Palo Alto Networks og Zscaler.
Fortinet meldte om en omsætningsfremgang i forhold til året før på 17%. Palo Altos omsærning steg med 25-30% og Zscaler imponerede med 30% i omsætningsfremgang.
Vigtig meddelelse:
* De nævnte certifikater er sponsoreret af Vontobel. Den fuldstændige information om værdipapirerne, særligt strukturen og de risici, der er forbundet med en investering, er beskrevet i basisprospektet samt i eventuelle tillæg og i de endelige betingelser. Potentielle investorer bør læse disse dokumenter, før de træffer en beslutning om investering. Dokumenterne og dokumentet med central information udgives på udstederens hjemmeside, Vontobel Financial Products GmbH, Bockenheimer Landstrasse 24, 60323 Frankfurt am Main, Tyskland, på https://prospectus.vontobel.com, og de kan hentes gratis fra udstederen. Godkendelsen af prospektet skal ikke forstås som en godkendelse af værdipapirerne. Værdipapirerne er produkter, der ikke er simple, og som kan være vanskelige at forstå. Denne information inkluderer eller vedrører tal fra simulerede tidligere resultater. Tidligere resultater udgør ikke en pålidelig indikator for fremtidige resultater.