Sukker i særdeles spændende niveau

Udgivet: 5. juni 2016

Prisen på sukker hører til blandt de mest handlede råvarer i verden, men i Danmark er der ikke mange daytradere, der handler produktet. I løbet af de seneste dage har sukker foretaget en kraftig stigning, og den er igang med at bryde særdeles vigtige modstandsniveauer. Det kan gå begge veje, men hvad enten prisen vender op eller ned, kan det blive ganske profitabelt.

I nedenstående video analyserer den amerikanske trader Larry Pesavento prisen på sukker. Ifølge Larry har kursen netop afsluttet flere AB/CD-korrektioner, der sammenholdt med harmonisk timeframes gør, at han nu anbefaler at kigge efter short-mulighed i sukker.

I videoen taler Larry Pesavento kun om harmoniske graf-mønstre, men hans teori støttes af RSI-indikatoren, der også viser oversolgt i sukker.

Kigger man på modstandsniveauer og volumen, kan der dog være tale om en anden historie. Her tyder det mere på, at prisen har god styrke. I fredags skød kursen med stor kraft op over et gammel modstandsniveau i prisen mellem 1800-1830. Nu venter endnu en kraftig modstand i niveauet omkring 1930, der stammer helt tilbage fra år 2006. Hvis prisen også formår at skyde igennem denne modstand, kan der være virkelig potentiale i en optur.

Alt i alt ligger sukker-prisen lige nu i et ekstremt afgørende niveau, hvor der kan komme voldsomme ryk – hvad enten prisen vender op eller ned.

sukkergraf
Modstandsniveauer i sukker, 10 år tilbage. Netop nu ligger prisen midt i mellem to stærke niveauer i en smal kanal
Prisen på sukker på en 2-timers graf. Prisen er brudt op igennem gammel horisontal modstand samt en ny kanal. Det er sket med kraftig volumen.
Prisen på sukker på en 2-timers graf. Prisen er brudt op igennem gammel horisontal modstand samt en ny kanal. Det er sket med kraftig volumen.
image_pdfimage_print
Del denne artikel