Aktierne i vandrensningsselskabet Aquaporin får sænket anbefaling og kursmål af Danske Bank efter selskabets nedjustering tirsdag.
Det skriver banken i en morgenkommentar.
Kursmålet sænkes til 25 kr. fra 35 kr. og anbefalingen til “hold” fra “køb”.
Aquaporin halverede sine forventninger til omsætningen i år, efter at selskabets største kunde, Philips, sænker efterspørgslen markant.
Derudover har Aquaporin også oplevet en langsommere konvertering af membrankunder fra test til kommerciel og forsinkelsen af et vigtigt Forward Osmosis-projekt, som begge har flyttet omsætningen til 2025, fremgik det af tirsdagens meddelelse.
Aquaporin-aktien faldt knap 12 pct. tirsdag og ligger efter en halv times handel onsdag yderligere 13,2 pct. lavere i 21,70 kr. Aktien er mere end halveret i kurs i år. Aktien er siden introduktionen til 173 kr. i sommeren 2021 stort set faldet støt og roligt.
.\˙ MarketWire
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER