Bitcoin sætter rekord i vente på indsættelsen af Donald Trump

Bitcoin når rekordhøj kurs på 109.241 dollar før indsættelsen af Donald Trump som præsident, mens Trump og Melania lancerer deres egne kryptovalutaer.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 20. januar 2025

Kryptovalutaen bitcoin er mandag steget til sit højeste niveau nogensinde forud for indsættelsen af Donald Trump som USA’s 47. præsident.

Mandag morgen er rekordkursen 109.241 dollar nået efter et kortvarigt dyk i de tidlige nattetimer.

Rekorden følger også en begivenhedsrig weekend for kryptoinvestorerne, da Donald Trump og USA’s kommende førstedame, Melania Trump, hver lancerede deres egne kryptovalutaer.

– Min NYE officielle Trump-meme er her! Det er tid til at fejre alt, vi står for: AT VINDE!, skriver Donald Trump i et opslag på sit sociale medie Truth Social.

– KØB DIN $TRUMP NU, tilføjer han.

Markedsværdien af Donald Trumps kryptovaluta, der netop handles under tickeren $Trump på blockchainplatformen Solana, steg i weekenden til 15 mia. dollar, viser data fra Coinmarketcap ifølge Bloomberg News.

Den aftog dog til omkring 8 mia. dollar søndag, efter at Melania Trump lancerede sin tilsvarende digital valuta.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER