Boeing løftes af udsigt til mulig løsning på strejke

Boeing-aktien stiger i formarkedet efter foreløbig aftale med fagforeninger om lønstigning, der kan afslutte langvarig strejke og hjælpe selskabets økonomi.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 21. oktober 2024

Aktien i den amerikanske flyproducent Boeing er kommet godt fra land i mandagens formarked, efter at fagforeningsrepræsentanter er kommet frem til en foreløbig aftale med selskabet, der kan gøre en ende på den strejke, som længe har presset Boeing.

Ifølge Bloomberg News vil den foreløbige aftale, som medarbejderne officielt skal stemme om på onsdag – hvor Boing i øvrigt også afleverer regnskab for tredje kvartal – løfte lønnen med 35 pct. over fire år.

Ifølge JPMorgan bringer den foreløbige aftale håb om en snarlig afslutning af den smertefulde strejke blandt over 30.000 medarbejdere, refererer Bloomberg News.

Analytikere fra Bank of America vurderer ifølge finansavisen Financial Times, at strejken koster Boeing 50 mio. dollar om dagen.

Derfor vil det også være en vigtig sejr for Boeing og selskabets nye topchef, Kelly Ortberg, hvis der kan gøres en ende på arbejdsnedlæggelserne.

Og det fejres i mandagens formarked med en stigning på 3,9 pct. til 161 dollar.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER