Analytikerne hos den tyske storbank Deutsche Bank har indledt dækning af aktien i den danske medicovirksomhed Coloplast med anbefalingen “køb” med et kursmål på 1020 kr.
Det fremgår af Bloomberg News.
Kursmålet indikerer et potentiale på 14 pct. i forhold til lukkekursen for aktien fredag på 896,40 kr.
Foreløbigt i 2024 er Coloplast-aktien steget 16 pct.
Næste større pejlemærke for udviklingen i koncernen er regnskabet for fjerde kvartal af regnskabsåret 2023/24 den 5. november.
Her vil der særligt være fokus på, hvad Coloplast melder ud af forventninger til det nye regnskabsår.
.\˙ MarketWire