Huawei planlægger at fordoble produktionen af AI-chip i 2026 – NY

Huawei planlægger at fordoble produktionen af Ascend 910C-chippen til 600.000 i 2026 for at øge sin markedsandel inden for AI-chips i Kina.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 29. september 2025

Huawei planlægger at sætte skub i produktionen af selskabets mest avancerede AI-chips inden for det næste år i et forsøg på at vinde kunder i verdens største halvledermarked.

Det erfarer Bloomberg News fra unavngivne kilder.

Kinesiske Huawei venter ifølge Bloombergs kilder at fordoble produktionen af sin Ascend 910C-chip, der er selskabets nuværende flagskibsprodukt inden for AI-chips, til 600.000 i 2026. Det vil være omkring en fordobling i forhold til 2025.

Samlet vil produktionen af produktlinjen Ascend blive øget til omkring 1,6 mio. chips i 2026, udtaler kilderne til Bloomberg News.

Lykkes det for Huawei at nå i mål med disse mål, vil det være et teknologisk gennembrud for selskabet, der betragtes som Kinas bedste mulighed for at blive uafhængig af udenlandske chips.

Derudover vil det være et symbol på, at Huawei og selskabets vigtigste partner har fundet en løsning på en række flaskehalse, der indtil nu har hindret både AI-forretningen, men også det kinesiske mål om uafhængighed på chipfronten.

Udviklingen sker, mens Nvidia, der alene anslås til at have solgt omkring 1 mio. H20-chips i 2024, bliver holdt ude af det kinesiske marked. Kina har blokeret salg af Nvidias chip på baggrund af sikkerhedsmæssige bekymringer.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER