KORR: Cbrain dæmper forventningerne til salgsvæksten men opjusterer indtjeningsprognose

Cbrain sænker forventningerne til omsætningsvæksten, men opjusterer overskudsgraden og forventningerne til overskuddet før skat pga. udskudte investeringer, aktiekursen falder.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 23. oktober 2025

(Ændrer rubrik, ændrer indledning og fjerde afsnit, så det fremgår, at det er forventningerne til Cbrains overskudsgrad målt på resultatet før skat, der opjusteres. Tilføjer femte, sjette og syvende afsnit, og opdaterer kursen i sidste afsnit.)

Softwareudvikleren Cbrain sænker forventningerne til omsætningsvæksten for 2025, men løfter sin prognose til overskudsgraden og forventningerne til overskuddet før skat. Den større indtjening skyldes dog udskudte investeringer.

Det fremgår af en selskabsmeddelelse torsdag.

I anden halvdel af 2025 venter selskabet en omsætningsvækst på 5-15 pct., mens forventningerne til omsætningsvæksten for året sænkes til 0-5 pct. fra 10-15 pct.

Forventningerne til overskudsgraden – målt på overskuddet før skat som andel af omsætningen – opjusteres til nu 24-27 pct. fra tidligere 18-23 pct.

Det svarer ifølge Cbrain til en opjustering på cirka 15 pct. til et resultat før skat på 64-77 mio. kr. mod tidligere estimeret 53-70 mio. kr.

Men Cbrain investerer også mindre i USA og Tyskland.

– Som en del af 2025-planen planlagde Cbrain engangsinvesteringer på cirka 30 mio. kr. til støtte for særlige markedsinitiativer i USA og Tyskland. Med forsinkelsen af nye internationale projekter har vi besluttet kun at gennemføre en mindre del af disse engangsinvesteringer, skriver selskabet.

Cbrain-aktien falder torsdag 16,8 pct. til 160 kr.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER