Mærsk: Vigtigt rateindeks stiger for sjette uge i træk

Containerfragtspotpriser fra Shanghai til globale destinationer stiger for sjette uge i træk, med SCFI-indekset stigende med 1,8 pct. til 2505,17, 32,1 pct. højere end sidste år. Mærsk's B-aktie steg med 5,0 pct. til 12.505 kr.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 3. januar 2025

Spotpriserne for containerfragt fra Shanghai til en række destinationer over hele verden stiger for sjette uge i træk.

I ugen frem til 3. januar steg SCFI-indekset med 1,8 pct. til 2505,17, hvilket er 32,1 pct. over niveauet i samme uge sidste år.

Før de seneste seks uger fremgang lå indekset i 2186,52 den 22. november.

Det fremgår af rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der udgives fra Shanghai Shipping Exchange.

Indekset toppede i starten af januar 2022 med et niveau på 5109,60, mens den seneste større bund var i 931,89 i ugen frem til 27. oktober 2023.

Dermed følger dagens SCFI-opgørelse rateindekset World Container Index (WCI), der torsdag viste et en stigning på 2,7 pct. i den seneste uge. WCI opgøres af konsulenthuset Drewry og gælder for en 40-fods container.

En B-aktie i Mærsk steg torsdag med 5,0 pct. til 12.505 kr.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER