Unibrew/Citi: Markedet vil tage godt imod de solide resultater

Royal Unibrews tredje kvartal var "solidt" ifølge finanshuset Citi med organisk vækst over forventningerne og gentagelse af prognoser for året. Unibrews aktie faldt 3,1 pct. før investorernes vurdering onsdag.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 13. november 2024

Royal Unibrews tredje kvartal er ikke mindre end “solidt”.

Det mener finanshuset Citi, efter bryggeriet tirsdag efter børsens lukketid kom med regnskab for juli, august og september.

– Selskabets organiske volumen voksede med 8 pct. (konsensus 6 pct.) med forbedringer over hele linjen, skriver Citi i en analyse. Analysehuset havde selv ventet en vækst her på 5 pct.

Også den organiske omsætning steg mere end ventet til 8 pct. mod ventet 7 pct.

Unibrew gentog prognosen om en omsætning i år på mindst 15 mia. kr. mod ventet 15,2 mia. kr. samt øget den nedre ende af EBIT-forventningerne til 15-19 pct. fra før 14-19 pct.

– Den rapporterede indtjening vil blive styrket af salget af aktiver i Polen og nye forventninger til finansielle nettoomkostninger på 90 mio. kr mod før 300 mio. kr., men vi forventer begrænsede ændringer i konsensusforventningerne til den justerede indtjening med regnskabet og mener, at de robuste resultater vil blive taget godt imod i morgendagens handel, skriver Citi om regnskabet.

En aktie i Unibrew faldt 3,1 pct. tirsdag til 513 kr. Derfor er det først onsdag, at bryggeriet får investorernes “dom”.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER