Det forgangne år, 2016, har været et af de mest overraskende i nyere tid. Det politiske landskab er under hastig forandring, og det kan skabe enorm usikkerhed i verdensøkonomien i de kommende år. I juni 2016 valgte Storbritannien at træde ud af EU. Dernæst stemte den amerikanske befolkning på den alternative præsidentkandidat Donald Trump, og senest har den italienske befolkning ved en afstemning åbnet dørene for, at et EU-skeptisk parti snart kan få magten i landet.
Over alt lurer hård kritik af gamle politiske idealer, og i stedet står nationalistisk orienterede bevægelser klar til at overtage magten. Mange steder fremskyndes processen af flygtningestrømme, terrorangreb og generel utilfredshed med globalisering og fordelingen af rigdom. Resultatet kan blive lukkede grænser, toldmure og afbrudte handelsaftaler.
Brug for hjælp til den rette handelsplatform for dig? Chat med os |
Nye og alvorlige magtkampe mellem USA, Europa, Rusland og Kina er ikke længere usandsynlige, og det kan meget hurtigt skabe usikkerhed, der smitter af på verdensøkonomien og aktiemarkedet – både nationalt og globalt.
“Verdensøkonomien er begyndt en rejse ind i det ukendte,” skriver det amerikanske investeringsfirma Pimco i deres forudsigelser for 2017. De citeres i en artikel i MarketWatch fra 25. december, der handler om, hvorvidt markedet undervurdere de store geopolitiske farer, der tårner sig op i 2017. Mange ting er under forandring, og ingen aner endnu, hvordan det får indflydelse på verden i det nye år.
Citater om verdensøkonomien og global usikkerhed sagt og skrevet i 2016:
“En voksende cocktail af politiske og geopolitiske farer har evnen til at svække forbruget, sænke efterspørgsmålen og standse den økonomiske vækst, hvilken igen har potentialet til at skubbe den globale økonomi tættere på recession”, Morgan Stanley’s Global Economics Playbook, citeret i Business Insider 18. maj 2016.
”Hvis EU begynder at sprække og landegrænserne igen bliver lukket, vil handlen blive bremset og økonomisk samarbejde vil blive vanskeligere. Det vil tynge væksten i verdens største handelszone. Hvis EU-blokken begynder at falde sammen, vil det samtidig føre til enorme bevægelser i valutamarkedet globalt” Global Forecast Service under The Economist.
”Investorer er nødt til at overveje en ny risiko, der er forbundet med socioøkonomiske bekymringer, der går langt videre end til de traditionelle geopolitiske farer og som har potentiale til at nedbryde den økonomiske aktivitet og de finansielle markeder. Sammensmeltningen af nye og gamle politiske risici truer med at underminere de fremskridt, der er skabt under globaliseringen og fremme en stigning i konflikter mellem nationer og inden for nationalstater”, rapport fra CitiGroup citeret i Bloomberg, 19. januar 2016.
Brug for hjælp til den rette handelsplatform for dig? Chat med os |
“Det uventede udfald af det amerikanske præsidentvalg og Brexit har overrasket alle, og det tipper balancen, så 2017 kan blive en af de vanskeligste år i forhold til forretningsmæssig strategi siden slutningen af Den Kolde Krig”, Richard Fenning, CEO of Control Risk, i CNBC 12. december 2016.
”Den mest presserende fare som virksomheder står over for i 2017, bliver virkningen af social og politisk ustabilitet, der er på et ”all-time high”. De seneste begivenheder i Italien, USA og Storbritannien har vist, at vælgerne i stigende grad er fjendtlige over for international handel og globalisering. En spredning af nationalistiske tendenser som reaktion på samfundsmæssige tendenser såsom voksende ulighed kan resultere i yderligere forværring af det politiske klima. Denne øgede usikkerhed kan føre til, at investeringer bliver sat på hold”, konsulenthuset Oliver Wyman i deres rapport Top Risks for Global Businesses in 2017, citeret i Business Wire 8. december 2016.
Vi har opsummeret tre vigtige emner og fundet tankevækkende citater frem fra eksperter i årets løb:
– Vil Kinas økonomi kollapse i 2017?
– Vil politisk uro føre til økonomisk krise i 2017?
– Vil den lempelige finanspolitik føre til krise i 2017?
– 2017 bliver et skelsættende år for økonomien